Me-Mover søger dygtig værkstedsmedarbejder til vores værksted i Herlev
Crosstepper Me-Mover ApS er en internationalt orienteret virksomhed i fitness branchen beliggende i Herlev, som producerer en dansk udviklet træningsmaskine på hjul til udendørs brug.
Vores værksted er en central del af vores organisation, hvor vi samler, kvalitetskontrollerer og sender produkter til kunder i både Danmark og resten af verden. Det er også her vi yder service overfor vores danske kunder.
Til vores lager/værksted søger vi med tiltrædelse snarest muligt en værkstedsmedarbejder, der skal samle og reparere cykler og yde service til vores kunder.
Arbejdstiden er varierende og ca. 20 timer om ugen, og kan i travle perioder være mere. Du er som person engageret, struktureret og arbejdsom, og god til at tale med kunder. Har du erfaring som mekaniker, reparation af cykler eller andet håndværksfag er det en fordel. Du har god mekanisk forståelse og er vant til at bruge værktøj.
Vi tilbyder gode kollegaer og godt arbejdsmiljø, og fleksible arbejdstider.
Vi forventer, at du:
Er kvalitetsbevidst
Er ansvarsbevidst og selvstændig
Er serviceminded og god til at samarbejde
Er positiv og bidrager til en god tone
Har ordenssans og kan holde værkstedet ryddeligt og pænt
Taler engelsk
Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Hugo Andersen på 50 22 22 40 hvis du vil høre mere om den ledige stilling.
This job comes with several perks and benefits