Om os:
pensopay er blandt de førende danske leverandører af online betalingsløsninger. Virksomheden er meget succesfuld og har mange dygtige iværksættere blandt sine kunder. pensopay er en ambitiøs virksomhed, der bliver vurderet meget positivt af sine kunder. Medarbejderne hos pensopay er kendetegnede ved at være særdeles kompetente og innovative samt klar til at tilegne sig nye færdigheder.
pensopay er baseret i centrum af Vejle og har i øjeblikket 25 medarbejdere.
Som medarbejder hos pensopay vil du blive en del af et hold, der sætter hjælpsomhed højt og er gode til at sparre med hinanden. Du får hurtigt frihed under ansvar, samtidig med der altid er nogen at spørge til råds. Kulturen på arbejdspladsen er social, professionel og humoristisk. Der er en høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstider og hjemmearbejde. Du bliver en del af et team af kompetente udviklere, som er vant til at finde nye løsninger og lære nyt. Der er derfor gode muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt i stillingen.
Om stillingen:
Du vil, i samarbejde med dine kollegaer, udvikle betalingsløsninger, der er med til skabe fremtiden for håndtering af betalinger i e-handel. Vi tager os tid til at bygge den rigtige løsning. Som en af vores kolleger udtrykker det; ”at være ansat i pensopay er ligesom at være del af et fodboldhold - vi står sammen og spiller hinanden gode”.
I denne nyetableret stilling befinder du dig blandt erfarne kollegaer, hvor der er højt til loftet. Vi er udviklingsorienterede og tør gå nye veje - og hele tiden lære undervejs. Kulturen er baseret på tillid, imødekommenhed og let til smil.
Om dig:
Hvilken uddannelse du har eller ikke har er underordnet.
Du skal være udviklingsorienteret og have stor appetit på at lære nyt og hele tiden udvikle dig.
Du behøver ikke at være specielt udadvendt, men du skal have lyst til at være del af en team, hvor vi hygger os sammen, ofte med en is, kage eller andet et par gange om ugen (som regel i arbejdstiden). Herudover bliver der også holdt flere sociale arrangementer udenfor arbejdstiden – der er ikke en forventning om at du deltager hver gang, men vi sætter pris på, at du har lyst til at deltage, når det kan passe for dit øvrige fritidsliv.
Dine kompetencer:
UX / UI Design
Vue3 (Composition API)
Pinia Store
Javascript/Typescript
Tailwindcss
Jest (Vue Utilities)
Experience with JWT
Experience with REST APIer
Git
Du tilbydes:
En spændende og udfordrende stilling i en attraktiv virksomhed blandt erfarne kollegaer med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor vi giver plads til hinandens forskelligheder.
En arbejdsplads hvor du får du støtte og opmuntring fra kolleger, der deler dine ambitioner, og hvor der er frihed til at prøve nye ting af i en kultur, hvor vi deler vores succeser og lærer af hinanden.
En ung og stærk kultur, hvor du kan få stor indflydelse på din egen hverdag med flextid og gode muligheder for at arbejde hjemme flere dage om ugen såfremt du ønsker dette.
Gode pensionsforhold, sundhedssikring, massage- og kantineordning og andre personalegoder.
Arbejdspladsens beliggenhed: Vejle centrum i gåafstand fra banegården, så det er nemt at komme hertil med offentlig transport, der er også mulighed for parkering i gåafstand dog lidt længere væk end banegården.
This job comes with several perks and benefits