Rådgivende product manager / konsulent (barselsvikariat)

Salary Competitive

Hver dag bygger vi innovative digitale produkter til vores kunder. En af vores dygtige konsulenter skal på barsel og derfor leder vi efter en der kan rådgive vores kunder og være med til at forme fremtidens digitale produkter. Stillingen er tidsbegrænset i 7 måneder med god mulighed for fastansættelse efterfølgende.


OM KVALIFIK

Kvalifik er et digitalt bureau og softwarehus baseret i København med ca. 20 nysgerrige, datadrevne skabere med kompetencer inden for design, softwareudvikling, strategi og marketing. Vi er sat i verden for at give vores klienter digitale superkræfter – så de har værktøjerne til at skabe varige forandringer mod det bedre i verden.

Det gør vi gennem at designe og udvikle digitale værktøjer og oplevelser der føles magiske. Det er både for ambitiøse iværksættere der vil skabe noget nyt, NGO'er der arbejder for en bedre verden og change makers i store organisationer, hvor vi hjælper med at innovere indefra og gøre vilde ideer til virkelighed. Vores kunder tæller blandt andet Danica, Mikkeller, DSB og Red Barnet.

Vi arbejder datadrevet med design, hypotesedrevet med forretningsudvikling og udvikler agilt. Udover vores core-team har vi et community af dygtige skabere, som muliggør at vi kan langt mere end andre bureauer på vores størrelse.


OM JOBBET

Som rådgivende product manager har du ansvaret for dine egne kunder. Det er din opgave at opbygge en tæt relation, forstå kundens behov, rådgive, og i fællesskab med kunden at udforske mulighederne for gode digitale løsninger, som kan omformes til konkrete projektoplæg og tilbud. 

Når samarbejdet er etableret, arbejder du tæt sammen med vores dygtige udviklere og UX/UI-designere, hvor du har ansvaret for samarbejdets succes, herunder prioritering af opgaver, allokeringer, projektøkonomi, milestones/deadlines, løbende kvalitetssikring og en tæt og fortrolig kundeinvolvering.


FÆRDIGHEDER

Vi forestiller os at du... 

  • Har stærk forståelse for forretning og strategi samt et kommercielt mindset

  • Har en god forståelse for digital udvikling og design, gerne med praktisk hands-on erfaring

  • Er en stærk kommunikator, der taler og skriver flydende dansk og engelsk

  • har en værktøjskasse inden for projektledelse og gerne forståelse for agile metodikker (fx Scrum) samt design thinking

  • Har en bachelorgrad eller tilsvarende kompetenceniveau inden for IT/design/innovation/forretning.

  • Har et par års relevant erfaring

  • er en teamspiller, da det er din fornemmeste opgave at sørge for, at dit team kan arbejde så gnidningsfrit så muligt.


MERE OM DIG

Du er udadvendt, energisk og positiv. Du motiveres af tætte, langvarige samarbejder og at skabe gode, varige resultater for kunder. Du kan lide at opbygge relationer og tillid baseret på solidt håndværk. 

Du synes det er fedt at være et mindre sted (ca. 20 personer), hvor der er masser mulighed for medindflydelse og hvor du kan tage din rolle og karriere i netop den retning, du brænder for. 

Du har et åbent sind, en positiv attitude, og elsker at arbejde i teams. Vi er alle en del af udformningen og vedligeholdelsen af en fantastisk virksomhedskultur, og vi værdsætter derfor socialt engagement og initiativer til forbedringer.

Du er i stand til at udføre selvledelse, hvilket betyder at du har en høj følelse af selvbevidsthed, selvdisciplin og oprigtighed. Vi micro-manager ikke, så først og fremmest observerer og administrerer du dig selv. Du tager ansvar, men er ikke bange for at bede om støtte og vejledning, når det er nødvendigt. Vi er her alle for hinanden. 


VORES KULTUR OG HVAD VI TILBYDER

  • Et engagerende, sjovt, ambitiøst og professionelt arbejdsmiljø, hvor alle er højt værdsat og anerkendt. Vi joker og griner, lytter til musik, spiller spil og har fredagsbarer.

  • Masser af ansvar og mulighed for at vokse i jobbet

  • En flad struktur og en kultur med en iværksætter- og hackermentalitet. Vi går hurtigt fra idé til handling.

  • Skønne nye kontorfaciliteter lige ved siden af ​​Amagerbro Metro St. med en Nintendo Switch, musikinstrumenter, loungeområde til meditation, VR -gear og bad hvis du er den sporty type der vil løbe på arbejde.

  • Lækker frokost catering (med vegetariske og veganske retter), snacks, drikkevarer og all that jazz

  • Løn efter kompetencer, nyeste devices inkluderet.

  • Hver måned afsætter vi en hel dag, hvor vi ikke arbejder på kundeprojekter, men i stedet holder en unconference, hvor vi fokuserer på at lære og udforske nye teknologier sammen.


INTERESSERET?

Hvis du vil vide mere, så besøg vores hjemmeside, eller ring/skriv til Søren Boesen på 22275572.  

Vi indkalder løbende til samtale.

For more information or questions please contact us at soren@kvalifik.dk or phone number +45 22 27 55 72

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

Skill development
Skill development

We want to take you from good to great.

New tech gear
New tech gear

Are you a true Tech Savvy? Macbook, trackpad, you name it, we get you covered.

Paid holiday
Paid holiday

Metropolitists, beach boys and mountaineers we salute you and pay you to go and explore the world.

See all 13 benefits

Working at
Kvalifik

We’re an agency that builds new digital experiences. Rooted in hacker culture, we explore the digital landscape of tomorrow through experiments, prototypes and proper digital craftwork. We build new businesses. Put new tools in the hands of end-users. And we design for small behavioural changes with the potential for a big societal impact.

Read more about Kvalifik

company gallery image