🚀Product launch🚀 Click here to learn more about The Hub’s new products.
Kunne du tænke dig at være med til at accelerere et modent startup fra startup til scale up, så har du muligheden ved Cobraid. Vi søger en ny partner med næsen i sælgersporet og krudt i røven, som er klar til at søge nye leads og føre dem hele vejen til mållinjen.
Hos os bliver du en del af et team bestående af en lille ejerkreds på tre samt en marketingmedarbejder, hvor ambitionerne er høje og sejrene bliver fejret. Vi bakker dig op hele vejen, og sætter pris på et tæt samarbejde. Du får mulighed for at styre salgsprocessen og få stor indflydelse på strategi, features og retning på produkt og virksomhed.
Du vil derfor blive ansvarlig for:
Opbygning af salgsorganisation
Afdækning af kundernes behov
Etablering af nye kunderelationer
Hvad tilbyder vi?
En plads i en startup med et modent og salgsklart produkt, der allerede kører hos flere kunder
Mulighed for at være med til at definere salgsprocessen og sætte dit eget præg på virksomheden
At blive en del af de strategiske beslutningsprocesser
Hurtig eksekvering og kort fra tanke til handling
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke tilbyde grundløn, vi tilbyder dog en fordelagtig provisionspakke, og såfremt vi er et godt match, kan du blive belønnet med andele i virksomheden.
Hvem er du?
Du er flydende i dansk og engelsk
Du er en ambitiøs og energisk salgsprofil med erfaring i B2B salg indenfor IT branchen.
Du har erfaring med salg af SaaS løsninger eller tilsvarende.
Du har et relevant netværk du kan trække på.
Du har erfaring med konvertering af leads fra online kanaler.
Vi opfordrer alle der kan nikke ja til det meste af ovenstående til at søge. Køn, etnicitet og alder spiller ingen rolle.
Hvem er vi?
Vi er en startup, der laver software til KPI management. Løsningen sælges som Software as a Service med andre ydelser som f.eks. hjælp til opsætning, integrationer og træning/foredrag. Vores kunder er alt fra små til store virksomheder samt partnere, som bruger vores løsning til at skabe overblik og transparens overfor deres kunder.
Vi er et dedikeret og energisk team, og derfor går bølgerne også af og til højt på kontoret. Vi er ikke bange for en god faglig diskussion, men det er aldrig på bekostning af et godt fællesskab, hvor vi kan grine sammen og drikke en øl om fredagen.
Det praktiske
Vi forventer du som udgangspunkt kan lægge 15t om ugen, og er i stand til at lægge f.eks. salgsmøder i dagtimerne.
Arbejdet er fleksibelt og kan enten foregå hjemme eller på Cobraids kontor på Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning og et CV. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hellere i dag end i morgen.
Ansøgning sker via formularen her på The Hub. Vi modtager ikke ansøgninger på mail (af GDPR hensyn).
Du kan desuden finde mere information på vores hjemmeside: www.cobraid.net
This job comes with several perks and benefits
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.