Dansktalende Business Analyst Graduate

Salary DKK 25,000 - DKK 35,000

Bliv Business Analyst Graduate og få en stærk start på din Analyst karriere 

Vil du lære at analysere virksomheders teknologiske infrastruktur og datahåndtering?

Og blive skarp til at opsætte monitorering og tracking af arbejdsgange og dataflow.

Så kan du være den helt rigtige til at blive Business Analyst Graduate ved NordicWorkflow

 

NordicWorkflow siger du - Hvem er I?

Hos NordicWorkflow ønsker vi at automatisere de kedelige/gentagne opgaver og hjælpe virksomheder med at få en sjovere og mere effektive arbejdsgange.

Vi er en mindre startup, bosiddende i Aalborg og har været i gang i 2 år. Men selv under de kaotiske COVID-19 forhold har vi etableret en sund forretning og hjulpet andre startups, digitale og kreative bureauer samt etablerede virksomheder med at forbedre deres forretningsprocesser, digitale infrastruktur og gøre sig mere datadrevne.


Vi hjælper vores kunder ud fra tre kerneprodukter:

SPINE - En analyse med fokus på processer, softwaresystemer, datahåndtering og dataflow. Her kortlægges digitaliserings- og effektivitetsniveau og vi kommer med løsningsforslag til kunden.

CORE - Her udvælger og opsætter vi skræddersyede SaaS systemer (Software-as-a-service) tilpasset kundens behov og får overført data fra nuværende systemer til de nye.

ENGINE - Her opsætter vi automatiseringsflow ved hjælp af integrationer, Machine Learning, AI og Robotic Process Automation (RPA)

 

Nok om os, nu til hvad vi kan tilbyde dig

Vi tænker, at når du har trykket dig ind på dette opslag, er det fordi du er interesseret i, i hvert fald to ting; Analyse af processer, systemer og data samt at udvikle dig under vingerne på dygtige mentorer.

Og det er præcis hvad vi gerne vil give dig.

Som Business Analyst Graduate hos os kommer du nemlig igennem et udviklingsforløb frem mod at blive fuldbyrdet juniorkonsulent og videre til endnu mere ansvar. Du kommer til at arbejde tæt med os på kunderne, imens du får tid til at lære i og af praksis.


Derfor har vi sammensat denne pakke til dig:

  • Kun 4-8 måneder indtil du er juniorkonsulent og derfra kan begynde at løse kundeopgaver selvstændigt og kun 8-12 måneder derefter for at du er konsulent og kan drive kunder selv samt have ansvaret for nye graduates.

  • Oplæring af eksperter inden for området og reference direkte til direktøren.

  • Muligheden for at blive første skud på stammen i vores nye Analyse team

  • Betalte certificeringer og mulighed for at deltage i fagkonferencer og arrangementer

  • En startløn på 25-35k per måned alt efter uddannelsesniveau og tidligere erfaring

  • Sundhedsforsikring, betalt frokost, computer og telefon.

  • En fuldtidsstilling med start i Aalborg enten 1. april eller 1. maj

 

Vi er Nordens højest certificerede Monday.com konsulenthus, derfor kommer du selvfølgelig til at lære at opsætte, integrere og migrere i dette system og blive en af de dygtigste på feltet herhjemme.

Derudover vil du lære at arbejde med systemer som Integromat, Pipedrive og Databox samt økonomi-systemer som E-conomic, Dinero, Zenegy og Pleo.


”Okay, det lyder som det fedeste Graduate job. Hvad skal jeg kunne for at få det?”

Det er hvad vi håber du tænker nu. Og vi har kun nogle få forventninger til hvad du skal kunne for at komme i betragtning.

  1. Du skal kunne bo i Aalborg under dit graduate forløb, da vi har brug for at kunne have dig helt tæt på i den intense udviklingsproces. Så enten bor du i området eller er klar til at flytte permanent eller midlertidigt.

  2. Du skal kunne tale, læse og skrive dansk på et flydende niveau. Accent er okay, blot du kan forklare komplekse tekniske løsninger til kunderne.

  3. Du skal være teknisk interesseret samtidig med, at du er komfortabel med at være i dialog med kunder.

 

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har en uddannelse indenfor IT, service design, teknik eller lignende.


Hvordan er rekrutteringsprocessen?

Det er helt essentielt for os, at vi sikrer, at vi er det rigtige miljø for dig. Vores personligheder, arbejdsmetoder og kunder skal derfor matche dine styrker og din motivation.

Derfor har vi en rekrutteringsproces, som er dybdegående, men med respekt for din tid som kandidat.

Det første du skal gøre, er blot at sende et link til din opdaterede LinkedIn profil. Hvis du ikke er på LinkedIn, så bare send os dit opdaterede CV. Vi behøver ikke en motiveret ansøgning, da vi ikke synes du skal spilde din tid med at prøve at sælge dig selv i et opstillet dokument.

Lever du op til de tre minimumskriterier vi har beskrevet her i opslaget, så sender vi dig direkte til en kort adfærdsprofil, hvor vi får et dybdegående indblik i dine adfærdsstyrker og motivationer.

Viser den, at vores miljø og din personlighed vil være et stærkt match, så er der en kort hjerneudfordring. Formålet med den er at afdække hvordan du har det med figurer og visuelt data, da det er vigtigt for at du vil synes jobbet er sjovt i længden.

Og efter den skal du selvfølgelig møde os. Her vil begge vores founders, Adrian og Max, være med til et interview og fortælle om virksomheden, dem selv som personer og detaljerne i dit Graduate forløb.

 

Så send os din LinkedIn eller CV og tag første skridt mod en fed Graduate stilling.

For more information or questions please contact us at nordicworkflowrecruitment@gmail.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Skill development
Skill development

New tech gear
New tech gear

See all 9 benefits

Working at
NordicWorkflow

Vi ønsker at automatisere de kedelige/gentagne opgaver og hjælpe virksomheder med at få en mere sjov og effektive arbejdsgang. Vores filosofi om at gøre tingene på den rigtige måde, første gang er dybt forankret i NordicWorkflow . Vi henter inspiration fra Formel 1, da vi ser, at industrien er den mest effektive i verden, samtidig med at den anvender et stort menneskeligt element til ligningen. Teams/medarbejdere er den vigtigste del af enhver virksomhed! Så vi starter altid på det menneskelige plan.

Read more about NordicWorkflow

company gallery image