Salary Competitive

Vil du være en del af et internationalt og kreativt iværksætter- og uddannelsesmiljø i Lydens By?

Kan du koordinere aktiviteter og bidrage med praktiske løsninger til gavn for iværksættere, studerende og andre brugere og medarbejdere i Lydklyngen i Struer?

Vi søger en serviceminded, struktureret og selvkørende blæksprutte til en spændende stilling, som koordinator i Sound Hub Denmark.


Om jobbet

Den overordnede opgave består i at understøtte planlægning og afvikling af kurser, programmer og eventaktiviteter i Sound Hub Denmark, samt i det nye miljø for videregående uddannelsesaktiviteter inden for lyd, som er under opbygning i samarbejde med Struer Kommune og en lang række danske uddannelsesinstitutioner.

Din funktion bliver således at servicere, understøtte, planlægge, koordinere, annoncere og ikke mindst være tovholder på den praktiske afvikling af en lang række forskellige kursusaktiviteter, inkubator- og acceleratorforløb, sommerskoler, camps og lignende for Sound Hub Denmark og projektlederen for uddannelsesinitiativet.


Opgaverne er blandt andet:

  • Håndtering af tilmeldinger, korrespondance og kommunikation med kursister, indlægsholdere og partnere

  • Være tovholder på programafvikling

  • Opfølgning på de forskellige aktiviteter (fakturering, evaluering, mv.)

  • Booking af lokaler, hotel, forplejning, teknisk support mv.

  • Hjælpe med markedsføring af kurserne på hjemmeside og sociale medier

  • Fungere som vært – dvs. tage imod og vise til rette ved ankomst; være tilgængelig for spørgsmål og praktisk hjælp, herunder ift. indkvartering, forplejning, mv.

  • Fungere som praktisk hjælp ved kurser (fx hente mad, stille stole/borde op, rydde af osv.)

  • Fungere som forbindelsesled mellem partnerne og kursisterne og det lokale liv (dvs., kunne skabe forbindelse til alt fra cafeer og fritidstilbud til lægehjælp ved akut behov)


Om dig

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste. Måske er du kontoruddannet med en baggrund inden for uddannelses- eller kursusadministration, måske har du erfaring fra hotel- eller turistbranchen, måske er du eventkoordinator, planlægger eller måske noget helt fjerde.


Det vigtigste er, at 

  • du er godt talende og skrivende, både på dansk og på engelsk

  • du er udpræget servicemindet og god til at have med mennesker at gøre

  • du godt kan lide at skulle løse mange forskellige slags opgaver i løbet af en arbejdsdag, og er indstillet på at fungere som allround-medarbejder

  • du har et stærkt planlægningsgen og nyder at kommunikere

  • du er fuldbefaren i Office-pakken, og også gerne vant til at bruge sociale medier i din professionelle kommunikation

  • du kan prioritere dine opgaver selvstændigt, og ikke taber overblikket, når der er flere bolde i luften

  • du har kørekort, og meget gerne også egen bil til brug for ærindekørsel og lignende

  • du er indstillet på, at arbejdstiden vil afhænge af aktiviteterne i huset og kan ændre sig over tid


Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig en hverdag i et spændende internationalt miljø, hvor lyd og udvikling er i centrum. Vi holder til på 3.000 m2 i Bang & Olufsens tidligere udviklingsafdeling i Struer, som ligger i tilknytning til Struer Kommunes nye Velfærdshus på den ene side, og lydkunstproduktionsmiljøet Sound Art Lab på den anden side, hvilket sammen med de lokale lydvirksomheder; Bang & Olufsen, Harman udgør ”Lydklyngen”. Sound Hub’en ligger i gåafstand fra stationen og 10 minutters kørsel fra motorvejen. Arbejdsmiljøet er præget af et højt fagligt ambitionsniveau kombineret med en uformel omgangstone og en høj grad af kollegial sparring og vidensdeling.


Praktisk information

Ansøgningsfrist: Senest den 14. marts kl. 12

Samtaler: Forventet afholdt den 21. og 24. marts

Start: 1. april eller snarest mulig


---

Mere Om Sound Hub Denmark

Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et fokuseret arbejds- og erhvervsfællesskab for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede virksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt. Sound Hub tilbyder forretningsacceleration gennem et lydprofessionelt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af højtspecialiserede virksomheder med supplerende kompetencer.

Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at blive et globalt kraftcenter for lydinnovation; verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder.

Læs mere om Sound Hub Denmark på www.soundhub.dk eller følg os på LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram.

 

Om Lydens By og Uddannelsesinitiativet

Struer har siden 1925 været hjemsted for Bang & Olufsen, og byen og området er fuld af kompetencer, historier og visioner, der angår lyd. Lyd er en del vores identitet og har inspireret os til at stræbe efter det sublime, søge det innovative og insistere på den høje kvalitet. Derfor har Struer Kommune siden 2013, som den eneste kommune i verden, satset på lyd som driver for kommunens udvikling - både når det gælder erhverv, kultur, bo­sætning, byplanlægning og mange andre af kommunens kerneområder. Lydens By er en fælles fortælling og plat­form for samarbejde mellem mange forskellige aktører omkring det at drive Struers fremadrettede udvikling – herunder hvordan opmærksomhed på lyd kan bidrage til at skabe bedre byer, særlige attraktioner, lokal udvikling og bedre velfærd. Struer Kommune har igangsat et uddannelsesinitiativ, der skal tiltrække videregående uddannelsesaktiviteter med relation til lyd. Dette skal ske dels ved at konsolidere og udbygge eksisterende samarbejder og indgå nye aftaler med uddannelsesinstitutioner i hele Danmark om udlægning af undervisningsforløb, virksomhedssamarbejder, projektforløb osv., og dels ved at arbejde for at tiltrække eksisterende eller etablere nye, attraktive videregående fuldtidsuddannelse med lyden i centrum.

 

Læs mere om Lydens By her: https://lydensby.dk/

Læs mere om bl.a. Nordic Podcast Academy her: https://www.nordicpodcastacademy.dk/

For more information or questions please contact us at rie@soundhub.dk or phone number +45 61 55 14 16

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Skill development
Skill development

New tech gear
New tech gear

See all 9 benefits

Working at
Sound Hub Denmark

Sound Hub Denmark is the world’s first international sound technology and innovation hub – providing a focused, world-class workplace and sound and acoustics growth hub for start-ups, freelancers, SME’s, and corporations, all with the ambition to be world-class within their field. We offer business acceleration in a sound professional coworking environment with access to excellent sound, craft and test facilities and highly specialized skills from industry-leaders and knowledge institutions. Sound Hub Denmark’s vision is to be a global powerhouse for sound innovation – the world’s best place to start and scale innovative sound businesses of tomorrow.

Read more about Sound Hub Denmark

company gallery image