Som Paid Social Specialist hos Naturebaby.dk vil du opleve at få en bred snitflade og høj involveringsgrad, og du vil blive ansvarlig for at skalere vores Social Commerce til nye højder.
Vil du være en del af Danmarks største økologiske og bæredygtige univers til baby, barn, mor og hjemmet? Hos Naturebaby har vi meget fokus på hvad de varer vi indkøber er lavet af, så vores kunder kan føle sig sikre på de køber noget som er både sikkert, sundt og miljøvenligt. Det giver os en særlig position i markedet.
Vi udvider vores satsning på digital marketing, herunder specielt Social Commerce. Her kommer du ind i billedet.
Som Paid Social Specialist bliver du ansvarlig for:
Opsætning, drift og optimering af betalt annoncering på sociale medier, herunder strategisk og taktisk plan for full-funnel kampagnestruktur på tværs af sociale medier (Facebook, Instagram, Pinterest, Snapchat, TikTok) - i tæt samarbejde med Naturebaby’s eCommerce & Marketing Manager
Tage ejerskab over Naturebaby’s Social Commerce indsatser, i tæt samarbejde med vores Content Creator og SoMe Manager
Kontinuerlig analyse af performance og tests, og optimering af audiences, kampagner, ad sets og ads på baggrund af dine analyser
Styring og optimering af budget på tværs af kampagner og kanaler
At sikre tæt samarbejde med vores Content Creator og SoMe Manager, så der er en synergi mellem organisk og betalt annoncering, herunder side optimering, content creation og influencer marketing
Følge med i hvad der rører sig indenfor Social Ads og Social Commerce, herunder best practices, teknologi og platforme, for hele tiden at kunne være proaktiv i vores annoncering
Intern vidensdeling om erfaringer fra vores annoncering og testresultater, samt kommende tiltag der implementeres
Intensivering af indsatsen på banner annoncering, herunder; Google Display Network, Gmails ads, Youtube og evt andre platforme
Med tiden ansvarlig for alt Affiliate marketing
Du kommer til at arbejde i vores administrative afdeling og refererer til vores eCommerce & Marketing Manager. Internt kommer du også til at arbejde tæt med vores indkøbere og SoMe Manager.
For at få succes bør du kunne sætte flueben ud for følgende:
Minimum 2-3 års erfaring fra lignende stilling
Velbevandret i Facebook Business Manager og/eller Business Suite
Er kommercielt anlagt
Flair for at formulere dig i skriftligt dansk og engelsk
Er nysgerrig, proaktiv og har god energi
Du er vant til at drive marketingsprojekter og samarbejde med interne stakeholders
Bidrager til udviklingen af en digital kultur (vidensdeling, eksperimenterende og onboarding af kollegaer)
Erfaring med video annoncering er en fordel
Vi forventer du arbejder fra vores adresse i Helsinge minimum 2-3 gange ugentligt samt indgår i teamet efter behov. Hvis du har eventuelle spørgsmål så kontakt Simon Skinnes, eCommerce & Marketing Manager på tlf. 70605051
This job comes with several perks and benefits