STUDIEJOB:
Har du interesse for mode og vil være med i en ung, fashionvirksomhed i hjertet af Aarhus? Så vil vi elske at have dig med på holdet hos Pitaya!
Om Pitaya:
Hos Pitaya designer vi vores eget tøj og forhandler samtidig populære mærker som Pieces og Noisy May. Vores salg foregår på vores webshop, hvor vi sælger i Danmark, Norge, Sverige og resten af EU. Vi har lagerfaciliter i Haderslev og kontor i Hjertet i Aarhus ved Studsgade, lige ved Nørreport og Mejlgade. I 2019 startede Pitaya, og siden er det gået stærkt. I dag er vi 11 medarbejdere, der arbejder for at gøre vores kunder endnu mere tilfredse. Vi er en ung, dynamisk virksomhed - hos os er det vigtigt, at der er plads til god stemning og et spil bordfodbold i arbejdstiden. Derudover har vi løbende sociale arrangementer, hvor vi rystes sammen på tværs af afdelinger.
Om jobbet:
Influencere på Instagram og TikTok er en vigtig del af vores strategi med at gøre vores styles synlige samt vise, hvordan man kan skabe outfits med styles fra Pitaya. Det bliver dit ansvar at varetage vores aktiviteter om influencer marketing, herunder: Udvælge de influencere, vi vil samarbejde med; Have en tæt dialog med vores søde influencere; At bestille tøj hjem til vores influencere; Udvælge de bedste billeder og lægge dem op på vores hjemmeside; Hjælpe med adhoc marketingopgaver på fx Pinterest og sociale medier.
Jobbet er på 10-15 timer ugentligt, og vi er fleksible i dine eksamensperioder.
Hvorfor søge hos Pitaya?
Du bliver en del af et ungt team, der har det sjovt hver dag på arbejde. Samtidig er det en flad struktur, så dine idéer kan blive eksekveret og sat ud i verden. Du får samtidig ansvaret for en vigtig del af vores forretning. Det er en gylden mulighed for at få praktisk erfaring med e-commerce, digital marketing og influencer marketing.
I dit arbejde har du rig mulighed for at få viden om, hvordan en virksomhed som vores arbejder med Facebook, Snapchat, søgemaskineoptimering, Google Ads, konverteringsoptimering og meget mere.
Sådan søger du:
Send din ansøgning, samt CV. Skriv meget gerne dine tanker om, hvordan du synes, Pitaya bør arbejde med influencere; fx ud fra, hvad du synes andre virksomheder i vores branche gør særlig godt. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende. Ansættelse: Hurtigst muligt.
This job comes with several perks and benefits