Vi søger en legal partner til indgåelse i vores team. Du vil have ansvaret for at følge med i lovgivning i Danmark og EU vedrørende kryptovaluta, samt sørge for at vores kontrakter og formularer er skrevet korrekt og i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Cyroinvest er en startup virksomhed, der arbejder med investeringer og automatiseret handel i kryptovaluta B2B. Vi har til huse hos Copenhagen Fintech Lab på christianshavn, men vi arbejder mest online.
Vi har forøget vores forvaltede midler med over 100% i 2021. Vi regner med at passion for iværksætteri og åben kommunikation er en fællesnævner hos os.
Partner i Cyroinvest:
Som legal partner i Cyroinvest vil du arbejde tæt sammen med hele teamet, som består af to udviklere, en sælger og en direktør. Vi arbejder med Cyroinvest i vores fritid, og har alle andre jobs ved siden af. Vores kommunikation og samarbejde foregår hovedsageligt via aften møder.
Vi sælger 10% af virksomheden til en kommende partner. Prisen er til forhandling og afhænger af hvad du bringer til bordet.
Det forventes at du lægger 5-10 timer om ugen i arbejdet i Cyroinvest, så der er plads til at have et lønnet arbejde ved siden af.
Ansvarsområder:
Lovgivning vedrørende kryptovaluta i Danmark og EU, her under den kommende lovgivning MICA
Formulering af kontrakter og juridiske dokumenter
Compliance
GDPR
AML og KYC
Om dig:
Du er uddannet cand.jur. og brænder for iværksætteri. Du er klar til at tage ansvar for hele processen omkring de juridiske opgaver, og løser gerne andre relaterede opgaver. Derudover regner vi med at du har en interesse i kryptovaluta, og er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt. Det er en fordel men ikke et krav, hvis du tidligere har erfaring med at være selvstændig.
Vi glæder os til at hilse på dig.
This job comes with several perks and benefits