Ønsker du at arbejde fleksibelt - hvor du vil, når du vil? Og er du i stand til at tilegne og omsætte din viden til læsevenlig web-tekst?
META Digital ApS er en online marketing virksomhed, der bl.a. beskæftiger sig med digital content og marketing. Vores primære arbejde bygger på principper fra leadgenerering i samspil med søgemaskineoptimering (SEO). På den baggrund etablerer vi websites, der indeholder unikt og tilpasset content, som målrettes specifikke fag i det danske erhvervsliv.
Vi søger pt. 2-3 skribenter, der forstår at skrive kvalitetsrigt tekstindhold om servicefag i håndværker- og byggebranchen. Arbejdet kræver:
at du har et godt overblik
at du vil researche og tilegne dig ny og nødvendig viden
at du kan skrive + formidle en grammatisk korrekt tekst (på dansk)
Det er en direkte fordel:
hvis du har sans for kommunikation eller har relevant uddannelse
hvis du forstår go' salgsargumentation i et tekstformat
Bemærk: En del af arbejdet omfatter research af det specifikke fagområde (niche) + research af det relaterede lokalområde (geografi). Bemærk også at al tekstindhold skal være originalt, dvs. ingen plagiering fra andre websites eller tekster.
Vi anvender Asana til projektstyrring. Derigennem opretter vi tekstopgaver, som vores skribenter byder ind på, forfatter og aflevere igen samme i system. Så holder vi styr på din godtgørelse.
Løn udbetales som honorar, når skribenten har afsluttet sin tekstopgave og ønsker udbetaling. Jo flere opgaver der afleveres, jo større bliver udbetalingen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai Alexander Davis via nedenstående email eller telefonnummer. Vi ser frem til at høre fra dig 🎉
This job comes with several perks and benefits