Da en af vores nuværende supportere snart går på barsel, søger Plandisc A/S en ny kollega, der vil få berøring med mange support,- og salgsrelaterede opgaver. Stillingen er på 30 timer/ugen og du vil komme til at arbejde på vores kontor på Grimhøjvej 6 i Brabrand. Stillingen er et barselsvikariat frem til D. 30/6 2022 med mulighed for fastansættelse.
Vores nye supporter vil komme til at arbejde tæt sammen med resten af vores salgs,- og supportafdeling, og kommer til at være med på en rejse i en dynamisk software virksomhed, hvor to dage ikke er ens.
Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt, og som kommer til at arbejde med opgaver som:
- Support og kundeservice til vores danske kunder
- Mindre salgsopgaver
- Udringning til eksisterende kunder
- Afholdelse af online møder, introduktioner og workshops
- Udvikling af supportafdeling
- Opfølgning på nye og eksisterende kunder
Vi er en organisation, der har ansatte fra forskellige verdensdele. Vi arbejder med en flad organisation og en uformel omgangstone, hvor der er plads til det enkelte individ. Vi forestiller os derfor at en ny kollega kunne have nogle af følgende egenskaber:
- Taler og skriver engelsk på godt niveau (vi taler engelsk på kontoret til daglig)
- Er proaktiv og udadvendt
- Selvmotiverende
- Motiveres af et dynamisk miljø
- Har arbejdet med support før (ikke et krav)
Det er et krav, at du taler og skriver dansk på højt niveau. Vi tilbyder fast timeløn. Ansættelse er fra 1/9 2021 eller hurtigst muligt derefter. Vi indkalder løbende til samtaler indtil rette kandidat er fundet.
Så kan du se dig selv i ovenstående jobbeskrivelse, så venter vi i spænding på din ansøgning!
This job comes with several perks and benefits