Psykolog og passioneret formidler

Salary Competitive

Psykolog med passion for formidling

Vil du være en del af en organisation, der arbejder for at give pårørende til psykisk sårbare en bedre hverdag? Vil du bruge din psykologiske viden i praksis og videreudvikle din faglighed, samtidig med at du gør en stor forskel for en overset gruppe af mennesker? Vi søger lige nu en psykolog, der har lyst til at blive en del af vores team, og tage virksomheden det næste store step ved at udvikle indhold til vores pårørende-app, så vi kan hjælpe endnu flere.

I Hjælp Til Pårørende arbejder vi for pårørende viden og værktøjer, så de bliver i stand til at skabe en bedre hverdag for dem selv, og den de er pårørende til. Vi hjælper forældre, partnere, børn og søskende til psykisk sårbare personer der fx er ramt af depression, angst, spiseforstyrrelse eller ADHD.


Hvem er Hjælp Til Pårørende?

Hjælp Til Pårørende ApS er stiftet i 2018 af to co-founders, der begge har erfaring med iværksætteri. Med en sund økonomi og professionel bestyrelse bag os, er vi nu klar til at skalere. Vi er en ung og dynamisk virksomhed i Aarhus og er den ledende platform indenfor digital pårørendehjælp. Gennem en ny og banebrydende læringsmetode forbedrer vi pårørendes liv og forebygger sygdom.  Vi har hjulpet mere end 700 pårørende og bevist, at vi flytter 36% af de pårørende ud af risiko for at blive syge som følge af at være pårørende.

Vi tilbyder et unikt produkt med stor efterspørgsel, der er udviklet i tæt samarbejde med Danmarks førende eksperter. Igennem en kombination af ekspertviden, erfaringsdeling og handlingsorienterede værktøjer, guider vi pårørende til et bedre liv, hvor de kan håndtere sygdommen og undgå selv at blive syge. 

Vores indholds-udvikling er pt. varetaget af den ene co-founder, Henrik, der samarbejder med eksterne psykologer. Nu er tiden kommet til, at vi skal have en intern psykolog, der skal sikre, at indholdet kontinuerligt udvikles til at forbedre brugeroplevelsen og dermed fortsætte og fremme Hjælp til Pårørendes positive resultater. Det vil vi gerne have dig til at stå i spidsen for.


Hvordan er jobbet?

I rollen har du ansvar for at indsamle og udvikle indhold til vores pårørende-uddannelse. Pårørende uddannelsen, er vores navn for de undervisningsforløb der er tilgængelige på app’en. Du er ansvarlig for at lave læringsmål, indholdsvurdering, curriculum og video-scripts. Det indebærer bl.a. at indsamle en bred vifte af psykologisk viden og skriftligt formidle det, så det er let forståeligt for de pårørende.

Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et must, så længe du har lyst til og flair for at udvikle uddannelsesindhold.

Du vil arbejde tæt sammen med den ene co-founder, Henrik, der er specialiseret i læringspsykologi, og som har stor indsigt i pårørende-segmentet.

 

Dine hovedansvarsområder vil være:

  • Videreudvikle og optimere pårørende-uddannelsen

  • Inddrage din viden og faglighed i udviklingen af uddannelsesindhold

  • Indsamle ny viden gennem litteratur og sparring med vores eksterne eksperter

  • Udarbejde værktøjer, der omsætter viden til praksis

  • Deltage i relevante møder, som repræsentant for virksomhedens indholdsdimension


Hvad er dine kvalifikationer?

Vores foretrukne kandidat har følgende personlige og faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet psykolog eller læge med psykiatrisk erfaring

  • Du har passion for- og er god til at formidle i et klart og veldefineret sprog for målgruppen

  • Du er god til at tænke ud af boksen, og komme med idéer til måder at formidle viden på, eller at udvikle nye værktøjer

  • Du er selvstændig og målrettet

  • Du kan holde mange bolde i luften, og har lyst til at organisere og få ting til at ske. Du er god til at have overblik, koordinere og organisere i en omskiftelig hverdag i et tværfagligt miljø.

  • Du vil gerne udvikle dig fagligt og blive ekspert på området inden for pårørende til psykiske lidelser.

  • Du trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor både niveau, tempo og humør er højt

  • Du deler vores vision om at hjælpe pårørende, og har måske endda selv været pårørende

 

Hvorfor skal du være en del af vores team?

Udover at udvikle en god pårørende-uddannelse, der gør en reel forskel for rigtig mange mennesker, så bliver du del af en organisation med store, internationale ambitioner, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan udrette sammen.

Du bliver en del af en organisation, der ikke tror på faste arbejdstimer, men som tror på at fleksibilitet og frihed under ansvar er nøglen til et fedt arbejdsmiljø. Det er et sted, hvor du glæder dig til at møde ind efter weekenden, og hvor du aldrig føler dig alene. Herudover er der en åben feriepolitik, fælles frokostordning, og kolde øl i køleskabet om fredagen 😊

 

Hvad tilbyder vi?

Vi bygger verdens bedste arbejdsplads og produkt – sammen!

Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til at du kan tage sig selv med på arbejde. Du vil opleve, at vi elsker nye idéer og du får mulighed for at være en del af en skabende proces og se ideerne blive til virkelighed.

Du får mulighed for varierede arbejdsopgaver herunder produktudvikling, viden tilegnelse og –deling, formidling og samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Vi har kontor i Aarhus, og fokus på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.

Du kommer med på en rejse, hvor grundarbejdet er lavet, og hvor vi er klar til at skalere.

Løn efter kvalifikationer. For os er det vigtigste at få den rigtige kandidat med på holdet.

Andet:

  • Sundhedsforsikring

  • Fleksible arbejdstimer

  • Mulighed for at arbejde remote i rimeligt omfang

  • Sparring/mentoring med eksperter fra vores netværk af førende psykologer, psykiatere og professorer, hvis du har lyst

  • Mulighed for at sætte dit unikke præg på din arbejdsplads og arbejdsopgaver


Ansøgningsfrist 

Der holdes samtaler løbende, så jo tidligere du søger, jo bedre muligheder. Sidste frist: 31/08/2021. 

 

Læs mere på https://www.hjaelptilpaaroerende.dk 

For more information or questions please contact us at laura@htpaa.dk or phone number 29722929

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

See all 10 benefits

Working at
Hjælp Til Pårørende ApS

Hjælp Til Pårørende blev stiftet i 2018 af Anika & Henrik, der begge to har oplevet, hvor hårdt det er at være pårørende. I dag har virksomheden eget kontor i Århus C på 140 kvm, en professionel bestyrelse med Stine Bosse som formand, og har lukket den første store investering. Vores team er ungt og frisk, så hverdagen er præget af høj energi, godt humør og mange sociale stunder, mens vi målrettet og ambitiøst arbejder hårdt for at forbedre livet for pårørende. Hvorfor pårørende? Pårørende er en kendt, og dokumenteret højrisikogruppe, der udgør 38% af den danske befolkning. Hver fjerde bliver selv syg som direkte konsekvens. Langt de fleste pårørende er hårdt pressede, og mange har hverken tid eller mulighed for at møde fysisk op, eller at modtage behandling indenfor de normale arbejdstider. I stedet søger de hjælp på nettet, som er det eneste tilgængelige på de skæve tidspunkter– og her møder de korte generiske skriv om, at de skal passe på sig selv. Tilbage står den pårørende, magtesløs med spørgsmålet ”Hvordan!?”. Med vores App kan den pårørende få faglig relevant hjælp og støtte på alle tider af døgnet uden ventetid – med handlingsorienterede løsninger og værktøjer, der guider dem til hvordan de håndtere den givne situation. De er uafhængige af deres fysiske placering, og oplever at få den hjælp de har brug for, når de har brug den. Vi har brugt flere år på at analysere og kortlægge, hvad pårørende mangler for at undgå sygemeldinger og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Hver fjerde pårørende bliver selv syg med stress eller depression som direkte konsekvens af deres rolle som pårørende. Pårørende har brug for psykologisk førstehjælp med høj kvalitet og tilgængelighed - tidligt! Det handler i høj grad om, at vi griber individerne med den rigtige hjælp inden det bliver kritisk. Derfor har vi skabt ét samlet univers, hvor pårørende får al den hjælp de har brug.

Read more about Hjælp Til Pårørende ApS

company gallery image