Iderig Account Manager søges til Zapp i Haderslev
Brænder du for at udvikle kunderelationer, forstår værdien af førsteklasses service og har du erfaring med teknisk salg og interesse for el-biler, så er du måske Zapp’s nye Account Manager.
Vi oplever en rivende udvikling og forventer eksponentiel vækst de næste år og håber du vil med på denne spændende rejse.
Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på din hverdag, og hvor du får ansvar for dine egne opgaver fra dag ét. Du kommer til at arbejde i et ungt team, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, der gør det sjovt at komme på arbejde.
Grundet vores størrelse, samt den rivende udvikling vi i øjeblikket oplever, vil du i fremtiden få rig mulighed for at forme din karriere i den retning, du ønsker.
Om dig:
Du vil skulle arbejde med at pleje og udvide samarbejdet med de eksisterende kunder, samtidig med at du opdriver salgsmuligheder hos nye potentielle samarbejdspartnere.
Som person arbejder du selvstændigt, målrettet og fleksibelt med fokus på at nå dine salgsmål, samtidig med at du er en holdspiller, der forstår at udnytte teamet optimalt, ift. virksomhedens generelle ambitioner.
Vi forventer at du har erfaring med salg til både B2B såvel til B2C og B2G.
Om jobbet:
Stillingen er nyoprettet så du får i høj grad mulighed for selv at forme jobbet og udvikle det i takt med den vækst virksomheden står overfor.
Dine arbejds- og ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
Udarbejdelse af tilbud
Aftale og afholde både on-site og virtuelle salgspræsentationer
Opfølgning på møder
Agere sparringspartner for direktionen
Desuden forventer vi at du er flydende på et professionelt niveau på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Vores kultur - som er karakteriseret af at være imødekommende og hjælpsom - er meget vigtig for os. Vi tror på at give ansvar og få folk og virksomhed til at vokse sammen.
Din hverdag afveksles af såvel tid på kontoret i Haderslev men i særdeleshed også på landevejen.
Fast løn efter kvalifikationer. Opstart hurtigst muligt.
Om virksomheden:
Zapp ønsker at være danskernes fortrukne forhandler af elbil-oplader og tilbehør samt el-refusion. Ønsker du at vide mere om virksomheden: https://zappmobility.dk/
This job comes with several perks and benefits