Drives du af at opnå gode, digitale resultater på dine kunders vegne? Og er du typen, der elsker at gå i dybden med opgaverne, men samtidig kan lide at have travlt, jonglere med mange accounts på én gang og have den direkte kontakt til kunderne? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Som Google Ads Specialist bliver følgende opgaver en del af din hverdag:
Ansvar for dine egne kunders resultater
Opsætning af Search, Shopping og Display kampagner i Google Ads
Give sparring og gode råd til kundernes online annoncestrategi
Opstarte annoncekampagner i samråd med dine kunder
Løbende gennemgå kundernes Google Ads kampagner med henblik på optimering
Du vil få din daglige gang på kontoret i enten Aarhus eller København, hvor resten af dit team også holder til. Her er tempoet altid højt, men det er humøret heldigvis også!
I Google Ads afdelingen vil du skulle koordinere mange forskelligartede opgaver inden for online markedsføring. Også opgaver, du måske ikke har siddet med før. Det er derfor vigtigt, at du har masser af gåpåmod og hovedet fyldt med gode idéer.
Vi forventer desuden, at du kan sætte X ud for følgende kompetencer:
Du har min. 1 års praktisk erfaring og har helt styr på Google Ads og Analytics
Du har analytiske færdigheder og har det godt med afrapportering
Du har praktisk erfaring med online annoncering og PPC-kampagner
Du kommunikerer godt på skrift og tale – både dansk og engelsk
Du trives med kundekontakt
Derfor forsøger vi hver dag at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Vi ved godt, at dygtige medarbejdere skal have frihed og udfordres – og så skal de selvfølgelig også inviteres på sociale arrangementer og mad! Hos Generaxion tilbyder vi:
Fleksibilitet i arbejdet
Mulighed for at tage relevante certificeringer løbende
Masser af ansvar og gode karrieremuligheder
Sociale arrangementer for enhver smag
En virksomhed med fokus på vores medarbejdere, trivsel og udvikling – men også på at have det sjovt
Vi breder os ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige og Danmark. Og med over 350 kollegaer, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt. Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle, og med over 8000 kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til. Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af Generaxions DNA.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send os meget gerne en ansøgning
This job comes with several perks and benefits