Baggrund
Northern Hunting har siden 2015 med succes leveret kvalitetstøj til jægere i Europa via onlinesalg. Udviklingen er gået stærkt fra produktudvikling til brandopbygning til udvikling af onlinebutik med optimering i udvalgte markeder. Ny strategi sætter øget fokus på Skandinavien og Tyskland, hvor samhandelsdelen skal styrkes med en række nye initiativer fra performance marketing til nyt kvalitetsindhold. Du bliver del af et lille team med stærkt bagland indenfor produktudvikling som sikrer, at de produkter du sælger, lever op til kundernes forventninger.
Organisationen er opbygget omkring om 3 hovedområder: brand & produkt, selected retail og direct sales.
Dit ansvar
Du bliver ansvarlig for den daglige drift af online butikken, hvor dine primære opgaver bliver optimering og udvikling med det formål at øge trafikken (SEO, link-building, performance marketing m.v.) og konverteringen (søgeordsoptimering på siden, betalings- og leveringsmetoder, abandoned basket, email marketing m.v.) til siden. Du forstår at køre kampagner, der giver resultater og udnytter en hver jagtbegivenhed til at drive nye salgsaktiviteter.
Du sikrer løbende opdatering af siden og varetager aktiveringen og produktion af nyt indhold til siden som forsidespots og kampagne landing pages og arbejder løbende med optimering af on site merchandising som sortering af varer, kategorisering, filtrering, highlights m.v.
Du vil i løbet af 2021 skulle udarbejde en udviklingsplan for forbedringer af onlineplatformen herunder evt. investeringer i en teknologisk opdatering af den nuværende platform.
Din profil
Du trives med mange forskellige bolde, men forstår at struktur og en systematisk opbygning af hverdagens aktiviteter er afgørende for onlinesucces. Du sidder i dag som specialist på et performance marketingsbureau, med ansvaret for en onlinebutik i en anden branche eller som specialist, der vil og kan lidt mere! Du er passioneret og er interesseret i teknologiudvikling og forstår at finde de rigtige simple løsninger.
Du kan have mange forskellige uddannelser indenfor e-commerce. Det vigtigste er at din viden er opdateret og du har prøvet at arbejde hands-on med e-commerce systemer. Erfaring med WooCommerce er en fordel, men ikke et krav.
Du kan arbejde selvstændigt, men søger at være del af en team og forstår at du har succes når teamet har succes.
Læs mere om virksomheden på vores webshop Northernhunting.com.
Stillingsopslaget findes under Journal sektionen.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, der ansættes løbende.
Ansættelse: Start 1/6 eller 1/7/21.
Ansøgning sendes direkte til CEO Jonas Plagborg pr. mail.
Du er velkommen til at kontakte Jonas hvis spørgsmål til stillingen.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-lovgivning.
This job comes with several perks and benefits