Frontend developer til AG-Informatik A/S
Har du erfaring med at udvikle WEB-baserede applikationer med Javascript? Drømmer du om at bidrage til at videreudvikle en mindre vækstvirksomhed?
AG-informatik A/S er i vækst og søger en UX-developer til at videreudvikle de applikationer, som benyttes af kunderne i vores datterselskab, Fundmarket A/S.
AG-Informatik A/S har leveret backoffice systemer til den finansielle sektor i 25 år. Det ligger dybt i vores DNA at lave gode, nytænkende og prisvenlige løsninger for vores kunder.
Fundmarket A/S er et investeringsforvaltningsselskab, der som de eneste i Danmark tilbyder investorer at investere direkte i en investeringsforening, udenom pengeinstitutter. Til brug for dette benyttes tre applikationer: Investorplatform, rådgiverapplikation og administratormodul.
Investorplatform: Fundmarket skal stille applikationer til rådighed for investorerne, så de kan følge med i deres investering, beregne skattepligtig indkomst, købe og sælge investeringsbeviser, samt omlægge deres beholdninger.
Rådgiverapplikation: AG-informatik har udviklet en applikation til uafhængige investeringsrådgivere, som rådgiver investorerne, hvori de kan følge med i deres kundeforhold.
Administratormodul: Til Fundmarkets egen brug, har AG-informatik udviklet en applikation til interne kontrolfunktioner såsom kundekendskabs- og anti-hvidvask procedurer mv.
Vi tilbyder:
· Fuldtidsstilling med fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejde
· Arbejde en virksomhed der er i rivende udvikling hvor du kan sætte dit præg på fremtidens vækst
· Mulighed for unik indsigt i investeringsfondsbranchen
· Udfordre branchens gængse monopoler ved brug af teknologi, som er tilpasset den digitale udvikling
· Du bliver en del af et lille team med 7 erfarne og dygtige kolleger, der giver dig mulighed for at få indflydelse, og lærer dig om de bagvedliggende begreber.
· Din kunde er tæt på og giver dig hyppig feedback på dine opgaver.
· Pensionsordning og sundhedssikring
Vi forventer:
· Dokumenteret erfaring med at udvikle WEB-baserede applikationer med Javascript og et udviklings framework. Vi anvender Lit-Element.
· En relevant videregående uddannelse.
· Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale.
· Du kan indgå i et tæt udviklingssamarbejde med brugerne og omsætte deres behov til applikationer
· Du er dygtig og stiller spørgsmål med henblik på at forstå processerne og finde de bedste løsninger
Det er en fordel, hvis du har kendskab til investeringsfondsbranchen, men ikke et krav. Det er også en fordel, hvis du er lidt bekendt med GDPR reglerne.
AG-Informatik A/S er en lille virksomhed, så sammen løser vi alle opgaver – også selvom de ligger uden for vores normale fagområde. Virksomheden udvikler sig løbende og ofte er der kort fra tanke til handling.
AG-informatik og Fundmarket har i dag kontor på DTU Science i Hørsholm nord for København.
Noget om ansættelsesprocessen:
· Forventet start: 1. juni 2021
· Vi forventer at holde jobsamtaler løbende
This job comes with several perks and benefits