Vi leder efter talentfulde undervisere, der kan formidle jura, medicin eller psykologi på en letforståelig måde. Sammen med det øvrige team af undervisere skal du tilrettelægge inspirerende lektioner for vores elever på StudieAkademiet, så de bliver godt rustet på til universitetet.
Forløbet varer fra 2. november til 1. marts, og du vil blive ansvarlig for ét eller flere fag, á 3 timers varighed. Hvor meget du kommer til at undervise, afhænger derfor af antallet af hold på årgangen og antallet af fag du bliver ansvarlig for.
Udover selve undervisningen, vil vi bede dig læse og opdatere dele af undervisningsmaterialet. Vi ønsker nemlig at alle undervisere er med til at præge materialets kvalitet og faglighed. Det er derfor vigtigt at du har flair for skriftlig formidling.
Fordi du bliver en fremragende formidler og er med til at gøre en vigtig forskel for en gruppe unge, der brænder for at læse psykologi.
Hvis du vil være den absolut bedste til dit fag, er der intet mere givende end at lære fra sig. Hvis du ikke vil være den bedste, er du ikke egnet til dette job. Så simpelt kan det siges.
En klog mand sagde engang:
“Du har først forstået det, når du kan formidle det simpelt.”
Alle der har undervist, kan nikke genkendende til Albert Einsteins visdomsord. Men der er mange grunde til, at du bør overveje at skrive en ansøgning. Her er 3 eksempler:
Det pynter på CV'et. Det er ingen hemmelighed, at de fleste arbejdsgivere vægter undervisningserfaring og formidlingsevner højt, når de søger nye talenter. Flere af vores undervisere landede drømmejobbet, kort tid efter deres tid hos StudieAkademiet.
Det er sjovt! At undervise hos os er helt unikt. Vores elever er nemlig ikke halvtrætte gymnasieelever, der sidder med Facebook i timerne. De er topmotiverede unge, der sidder der, fordi de virkelig vil.
Du inspirerer. Som underviser er du et forbillede for den næste generation af psykologistuderende.
Vi søger undervisere, der brænder for deres fag.
Den ideelle kandidat er både udadvendt, fagligt kompetent – og drives af viljen til at blive den absolut bedste underviser indenfor sit felt.
For at komme i betragtning til jobbet skal du:
Læse på en relevant kandidat-uddannelse eller være færdiguddannet indenfor jura, medicin eller psykologi.
Sende en kort ansøgning, hvori du fortæller om dig selv og hvorfor du gerne vil undervise (max 1 A4-side).
Vedhæfte dit CV og karakterblad fra universitetet. Du behøver ikke at have topkarakterer i alle fag, men vi forventer gode karakterer i de fag, du ønsker at undervise i.
This job comes with several perks and benefits