I Fatamo sigter vi efter at revolutionere ejendomsmæglerbranchen. Du bliver en del af et startup med store ambitioner, som har udviklet et banebrydende produkt indenfor Virtual Reality til ejendomsmæglere, hvori mæglere kan fremvise lejligheder og ombygninger. Produktet bliver allerede brugt af mange ejendomsmæglere i dag, og markedet er valideret. For den rigtige person er her en god mulighed for at komme ind i en virksomhed der kommer til at opleve stor vækst de næste år.
Som account manager kommer du til at være ansvarlig for virksomhedens vækst ved salg til nye kunder, samt opfølgning på eksisterende. Du får et produkt der er til at afsætte, og en meget agil virksomhed der støtter dig i hele processen. Det forventes at du har en god arbejdsmentalitet, og bidrager til virksomhedens kultur, hvor kun den bedste indsats er god nok.
Du skal have lyst til at skabe resultater der er uden fortilfælde i mæglerbranchen. Du skal være tillidsfuld og fleksibel, samt have et højt niveau af empati og ambitioner.
Salget foregår ved at der bookes møde med mægleren, hvorefter butikken besøges. Ofte tager kunden beslutningen på første møde, men i de tilfælde hvor kunden gerne vil tænke sig om, kommer der opfølgning på disse.
Derfor er det vigtigt at du kan arbejde struktureret med salg, og forstår vigtigheden af at holde kunderne ved ilden. Du skal være dygtig til at sparke døre ind hos kunder og tage et lokale med storm og det forventes at du er et naturtalent til at begå dig med mennesker.
Du vil være første ansatte i virksomheden og dermed referere direkte til stifterne. For den rette person er der ligeledes rigeligt med mulighed for at stige i graderne og få mere ansvar.
Vi forventer at du tager ejerskab omkring salget. Det er en startup, så der er massere plads til at forbedre procedurer omkring alle aspekter i salget, og du vil få en masse frihed til at præge tingene som du vil have det.
Dine opgaver:
Booke og afholde møder, både på kolde og varme leads
Opnå dine månedlige KPI'er
Finde frem til "best practise" i salget
Bruge sociale medier aktivt i dit salg
Hjælpe med at finde frem til nye markeder
Lave mersalg til eksisterende kunder
Vedligeholde kunderelationer
Vedligeholde kundeoplysninger i HubSpot
Om dig:
Erfaring fra tidligere job med B2B salg
Gode forhandlingsegenskaber
Menneskekender
Naturligt flair for at tilpasse dig situationer
Hurtig til at lære ny teknologi
Enestående kommunikationsegenskaber både verbalt og på skrift
Det er en fordel hvis du har erfaring med CRM systemer
Har et ønske om at vækste vores virksomhed og nå høje mål sammen
Hvad tilbyder vi?
En unik mulighed for at komme ind som første medarbejder i en ambitiøs virksomhed med en plan om at gøre Virtual Reality bredt tilgængelig til ejendomsmæglermarkedet. Du får en skiftende hverdag med spændende opgaver - for sådan er det at være i en startup.
Et kreativt miljø med højt til loftet, hvor der ikke findes dumme idéer, og kun er en "hvordan kan vi få det til at lykkes?" attitude.
Du får mulighed for at blive en nøglemedarbejder og en vigtig brik i virksomhedens nuværende og fremtidige organisation. Du kommer med fra starten i en virksomhed med ambitioner om at komme til udlandet og være en af de helt store spillere på både det nationale og internationale marked.
Du vil se resultater af dit arbejde hver eneste dag - og have det sjovt mens du gør det.
Kom og arbejd sammen med ambitiøse mennesker der har det sjovt, både på arbejdet, men også i fritiden.
This job comes with several perks and benefits