Vil du sælge verdens måske bedste system til at administrere sportsklubber og foreninger? Vi giver dig muligheden i en virksomhed i krydsfeltet mellem IT- og sportsbranchen med store ambitioner og med rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du får ansvar og indflydelse fra starten, og du kommer til at tage del i mange forskellige opgaver i en virksomhed, hvor tingene kan gå stærkt og humøret er højt.
Om Sportyfriends
Sportyfriends er et 'full service' administrationssystem til sportsklubber, foreninger og medarbejderforeninger i virksomheder. Vores mission er at hjælpe vores kunder til at spare tid på administration ved at samle alle opgaver i ét system og ved at effektivisere og automatisere arbejdsprocesser.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde fra vores kontor i Lyngby (lige ved Lyngby Station) sammen med hovedsageligt 4 kollegaer. Som salgskonsulent kommer du til at spille en central rolle i at sælge Sportyfriends' løsning til sportsklubber, foreninger og virksomheder i samarbejde med de øvrige i teamet.
Arbejdstid: 10-15 timer om ugen, som kan planlægges meget fleksibelt. Vi har forståelse for obligatoriske studiedage og eksamenstider.
Du kan forvente
Fortrinsvis opsøgende/outbound salg (cold calls)
Opfølgning på leads
Overdragelse af kunde til kundeansvarlig
En vis grad af kundeservice i løbet af kundekontakten
Vi forventer af dig
Er flydende i dansk i tale og skrift
Flydende i engelsk vil være en klar fordel
Arbejder selvstændigt og struktureret
Har rigeligt med gå-på-mod og drive - også til nye opgaver
Er dygtig til at sætte dig ind i kundens behov
Kan sætte dig grundigt ind i Sportyfriends' funktioner
Hvad tilbyder vi
Rig mulighed for at sælge for og opbygge en virksomhed i vækst
Masser af ansvar og energi
Et team med en "We can do it" mentalitet og korte beslutningsprocesser
Oplæring i Sportyfriends' produkt
Opstart
Vi søger en salgskonsulent med opstart d. 1. august 2020. Vi er dog fleksible i forhold til at finde den rigtige profil.
Ansøgning
Send ansøgning og CV, gerne med link til din LinkedIn-profil. Samtaler afholdes løbende.
Løn
Fortrinsvis provisionsbaseret. Forhandles efter kvalifikationer.
This job comes with several perks and benefits