Har du en iværksætter i maven, og er du klar på at give den gas sammen med Børnebasens powerteam? Vi søger ildsjæle, som vil være med til at udbrede en søgeplatform, der kan sikre, at udsatte børn, unge og familier, får præcist den hjælp, som de har behov for. Du vil både være med til at sætte retningen for virksomheden, samt få mulighed for at opnå en del af ejerskabet. Vi søger to profiler: En til salg/marketing, samt en udvikler.
Børnebasen
Vi har skabt en platform, der leverer et overblik over tilbud til udsatte børn, unge og familier. Platformen er den første platform i Danmark, der samler alle typer af tilbud både fra det private, kommunale og frivillige regi. Overblikket medfører en hurtigt og enkelt søgning til fagfolk, som sikrer at der træffes det billigste og mest kvalificeret valg af tilbud til barnet, den unge eller familien.
Hvad forventer vi?
Vi forventer, at du brænder for at videreudvikle vores koncept, og være medansvarlig for onboarding af kunder, salg og videreudvikling af vores produkt. Du skal have lyst til, sammen med founder, at være de primært bærende kræfter, og du vil også være med til at sætte retningen for firmaet. Samtidig har du mulighed for at få en ejerandel af en virksomhed, hvor der allerede er en færdigudviklet søgeplatform og der er skabt omsætning. Vi leder efter både en CTO som kan bære vores teknologi fremadrettet og en profil med merkantil baggrund, som kan være med til at drive salget.
Hvem er du?
Tech: Vi forestiller os, at du har lavet software i adskillige år og kan se igennem dages buzz-words, så vi fortsat kan få skabt den bedste cloud-platform som Børnebasen skal køre på.
Salg: Vi forestiller os, at du har en stor kontaktflade – meget gerne med dybe rødder i det offentlige, samt meget gerne erfaring med B2B salg af SaaS løsninger.I har begge lyst til og mulighed for at at være med i et startup og tage ansvar fra dag 1 mod ejerandele.
Hvem er vi?
Vi er fagnørder i ordets bedste forstand og ildsjæle som brænder for at hjælpe udsatte børn og unge. Vi har dyb fagindsigt via Katrines (founder) mange år som socialrådgiver med ekspertise i børne - familieområdet og vores IT kompetencer, men ønsker endnu flere i takt med at virksomheden vokser. Vi har mange planer og søger nogen, der vil være med på vores rejse og vores vision om at være de bedste i verden til at finde de bedste tilbud til de udsatte børn, unge og familier.
Der er ingen ansøgningsfrist. Vi venter, til vi har fundet de helt rigtige personer.
This job comes with several perks and benefits