Heartbeats søger en Content Activation Manager, der kan tage ansvaret for vækst på sitet, og som kan kombinere en kreativ tankegang med stærke analytiske kvalifikationer. For at være Content Activation Manager for Heartbeats skal du være strategisk, innovativ, analytisk og have stærk forståelse for brugervenlighed. Du vil få ansvaret for at skaffe flere brugere og generere leads.
Ansvar og arbejdsopgaver
• Vækst. Skab og udfør marketing- og partnerskabsstrategier for at nå målsætninger om vækst.
• Brand & indhold. Styrk og øg kendskabet til brandet Heartbeats og vores indhold gennem kampagner, sociale medier, ambassadører og samarbejdspartnere.
• Partnerskaber. Aktivering af strategiske partnerskaber for at øge brugerfladen på Heartbeats.
• Analyse. Mål data på alt hvad vi laver og brug data til at markedsføre og forbedre Heartbeats’ platform, indhold og styrk partnerskaber og indhold.
Kvalifikationer
• 2+ års erfaring fra mediebranchen og bevist erfaring med at øge brugertal
• Hands-on erfaring med moderne marketing redskaber inklusiv digitale marketingkanaler som social media, mobile, email, SEM/SEO, display (retargeting og evt. programmatic buying), samt tracking/analytics
• Erfaring med Google Analytics, Adwords, Facebook ads manager, Instagram, Twitter, LinkedIn
• Evne til at overskue nye platforme og teknologier
• Erfaring med hvad der designmæssigt fungerer og med at justere efter målinger
• Du har tidligere arbejdet i et opstartsmiljø og er vant til at tage teten
• Du er drevet af resultater, og arbejder 100% for at skabe vækst
Du vil få ansvaret for at bygge en afdeling op fra bunden og tage ledelsen for Heartbeats’ online vækst.
Om Heartbeats
Heartbeats bygger på passion og lidenskab for indhold med værdi. Vi arbejder med kultur- og livsstilsstof på tekst, video og radio. Vi er omkring femten mand på holdet, og har et hav af bidragsydere og eksperter tilknyttet vores kontor på Prags Boulevard på Amager. Derudover har vi et radiostudie i Kødbyen, hvor vi sender live radio fra.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Le Gammeltoft, på le@heartbeats.dk eller 26180336.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv.
Ansøgningsfrist
30/5-2017
Det er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest.
Send til contact@heartbeats.dk - skriv ” Content Activation Manager” i emnefeltet.
This job comes with several perks and benefits