På grund at et herligt, højt aktivitetsniveau har vi brug for endnu en dygtig AD’er. Så kan du nikke ja til æstetisk guru, kreativ wiz, digital native og entreprenant ildsjæl, hører vi meget gerne fra dig. Leanius blev etableret i januar 2016 med det formål at løfte forståelsen for branding. At fortælle den gode historie om det slanke, agile, people-centric brand. Brandet der både reflekterer virksomhedens kernefortælling og imødekommer markedets ønsker og behov.
Flugter vores vision med dine tanker om branding? Ja, så opfylder du vores eneste ultimative krav. Der er nemlig mange profiler, som vil passe godt hos os. Desværre har vi kun brug for en enkelt. Og vi har derfor skitseret den ideelle kandidat, som i vores streg:
Din første opgave bliver at bistå med udrulningen af Danmarks første intelligente webapotek. Hvad det præcis går ud på må vente, til samarbejdet er formaliseret. Vi har allerede sagt for meget.
Du kan være nyuddannet eller erfaren. Vigtigst er, at du har lyst til at bidrage aktivt til opbyggelsen af Danmarks bedste brandingbureau. Thi det er vores ambition.
I dag er vi et startup med alt, hvad det indebærer af både muligheder og udfordringer. Vi holder til i iværksætterhuset Symbion på Østerbro. Tænk LinkedIn i den virkelige verden.
Ressourcerne er begrænsede. Det er rammerne til gengæld ikke. Vi har friheden til at eksekvere på gode ideer i det øjeblik, de opstår. Ja, og så har vi foosball og mokka ad libitum. Ligesom alle andre bureauer.
Kan du se dig selv i Leanius så send CV og eksempler på dit bedste arbejde til hello@leanius.com. Spørgsmål og lignende svarer Tue gerne på. Tue fanger du på 61 67 93 93. Vores tanker og værktøjer kan du i øvrigt læse meget mere om her på sitet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Leanius
