Vil du være en del af en start-up, der arbejder for at hjælpe unge til bedre trivsel og mere mening? Som praktikant i GROW arbejder du side om side med os, der har stiftet organisationen og får rig mulighed for at bidrage med netop dine kompetencer.
Som praktikant hos GROW bliver du en del af styregruppen, der har overblikket over hele organisationen, og som sidder med opgaver indenfor både kommunikation, strategi, fundraising, frivillighed og events.
Da GROW er en start-up med masser af vind i sejlene, søger vi praktikanter til flere områder:
Kommunikation (sociale medier)
Vi søger en praktikant, der synes det er fedt at arbejde med sociale medier, og som ønsker at bidrage til GROWs online tilstedeværelse. Dine opgaver kommer til at spænde bredt lige fra at udvikle strategien til at eksekvere på den.
Du får:
frie rammer til at teste dine idéer og bruge din viden i praksis
erfaring med at promovere én organisation på mange forskellige medier og sikre en rød tråd
en plads i et dedikeret team, der arbejder tæt sammen, og som vægter en god arbejdsplads- og kultur meget højt
Vi forventer:
at du er engageret og ansvarsfuld
at du har erfaring med visuel kommunikation
at du føler dig helt hjemme på både Facebook og Instagram. Det er en fordel hvis du også har kendskab til TikTok
at du har lyst til at arbejde i en holistisk organisation, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde ligeså højt, som vi vægter produktivitet og resultater.
Fundraising
Vi søger en praktikant, der gerne vil bidrage til at øge det økonomiske fundament for, at GROW kan komme ud til endnu flere unge mennesker. Du får en masse erfaring med at søge fondsstøtte til både små og store projekt. At være dygtig til fundraising er en efterspurgt kompetence i mange NGO’er. Vi forventer derfor ikke, at du allerede har en meget erfaring med at søge fondsstøtte, men derimod tilbyder vi muligheden for at du lærer det både af og sammen med fundraisingteamet.
Du får:
et heldagskursus i fundraising og rig mulighed for at teste det i praksis
en masse erfaring med at være i dialog med både små og store fonde og skaffe midler til projekter af vidt forskellig art.
en plads i et dedikeret team, der arbejder tæt sammen, og som vægter en god arbejdsplads- og kultur meget højt
Vi forventer:
at du er engageret, ansvarsfuld og har lyst til at lære mere om fundraising
at du er god til at formulere dig skriftligt på dansk
at du har lyst til at arbejde i en holistisk organisation, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde ligeså højt, som vi vægter produktivitet og resultater.
Grafisk design
Vi søger en praktikant med flair for grafisk design og som har lyst til at bidrage til GROWs visuelle identitet. Herunder vil dine opgaver være opsætning af undervisningmaterialet til GROWs uddannelse, udvikle den visuelle side af organisationens præsentationer, plakater mm.. Udover at få praktisk erfaring med at tage styring på den visuelle linje såvel som at eksekvere på den, bliver du en del af en start-up og vil naturligt blive en del af styregruppen, der har fingeren på hele organisationens puls.
Du får:
frie rammer til at teste dine idéer og bruge din viden i praksis
både afgrænsede projekter, som du selv er lead på såvel som bliver en del af større projekter, hvor du arbejder sammen med et team
en plads i et dedikeret team, der arbejder tæt sammen, og som vægter en god arbejdsplads- og kultur meget højt.
Vi forventer:
at du er engageret og ansvarsfuld
at du har erfaring med grafisk design
at du har lyst til at arbejde i en holistisk organisation, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde ligeså højt, som vi vægter produktivitet og resultater.
Billede- og videoproduktion
Vi søger en praktikant, der brænder for film- og billedmediet, og som vil bruge den passion til at hjælpe andre unge til bedre trivsel. Du kommer til at arbejde tæt sammen med styregruppen samtidigt med at får frihed til selv at udtænke, hvordan du bedst formidler GROWs formål. Det betyder, at denne praktikplads giver ligeså meget kreativ erfaring som praktisk.
Du får:
frie rammer til at teste dine idéer og bruge din viden i praksis
mulighed for at lave mange mindre, forskelligartede projekter og på den måde prøve flere medier og formater af.
en plads i et dedikeret team, der arbejder tæt sammen, og som vægter en god arbejdsplads- og kultur meget højt
Vi forventer:
at du er engageret og ansvarsfuld
at du har erfaring med at tage billeder og med videoproduktion
at du har lyst til at arbejde i en holistisk organisation, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde ligeså højt, som vi vægter produktivitet og resultater.
Om praktikken
Vi søger praktikanter til forårssemestret 2022 med start 1. februar. Til dagligt arbejder vi på Frederiksberg og arbejdstiden er primært i dagtimerne mandag til fredag og ligger på ca. 25 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til start/slutdato og tilrettelægger gerne praktikforløbet, så du får tid til studie og/eller arbejde. Du får en praktikvejleder, der løbende holder møder med dig for at sikre, at du føler dig tilpas i arbejdet, så både du og GROW får en masse ud af praktikken. Praktikken er ulønnet.
Vi har sikkert plads til netop dig
GROW består af mange forskellige mennesker med forskellige fagligheder. Vi vægter en god personlighed, gåpåmod og praktisk erfaring ligeså højt som teoretisk viden og traditionel uddannelse. Derfor opfordrer vi alle uanset faglig eller menneskelig baggrund at sende os en ansøgning.
This job comes with several perks and benefits
Easy access and treehugger friendly workplace.
Carve out time for your kids, friends and personal cider projects.
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
We want to take you from good to great.
You know how you perform best. Work from your couch, your favorite cafe or abroad when you feel like it.
Your local office is your anchor point, thus, we placed it centrally at your convenience.