Hos YourLocal er vi drevet af en fælles mission om at bekæmpe madspild verden over. Over det seneste år har vi bygget en stærk og alsidig produktplatform, der understøtter Danmarks bedste community af kvalitetsforretninger og bevidste forbrugere, som sammen forhindrer, at tonsvis af lækker mad bliver smidt i skraldespanden.
Der er fuld fart på. Varerne stryger gennem appen og over disken. Alle vores kurver peger opad, og vi har fået en kreds af dygtige investorer bag os. Med den store succes i Danmark og vores stærke brand, føler vi os klar til at tage næste skridt. Derfor søger vi nu en talentfuld produktdesigner til at stå i spidsen for vores produkt- og udviklingsteam, og sammen med udviklerne løfte vores platform til næste niveau.
Er du den rette, vil du få ansvaret for at videreudvikle vores digitale platform til at blive den førende i markedet og ikke mindst at sikre den position i fremtiden.
YourLocal var den første app mod madspild i Danmark. Virksomheden består af et talentfuldt team på 9 ildsjæle, som alle arbejder for at gøre en mærkbar forskel i verden. Udover tårnhøje faglige ambitioner, har det meget høj prioritet for os, at det SKAL være sjovt at arbejde. Faktisk er der enighed om, at ingen af os tidligere har arbejdet et sted, der er lige så sjovt som YourLocal. Det er et vigtigt element for os at værne om og dele med nye folk, der kommer med på holdet.
Vi har kontor i HA’s gamle rockerborg, som i dag ejes af Rune Klan, der har trylleværksted på overetagen. Udenfor “Borgen” har vi en lækker gårdhave, hvor vi hver dag holder kollektive frikvarter bl.a. med en fodbold, og spiser frokost sammen, når der er godt vejr. Vores kontor er præget af en meget åben og familiær tone, så hvis det er noget du trives med, vil du passe godt ind.
Så send i første omgang dit CV og et par linjer om dig selv gennem the Hub.
Opstart er snarest muligt dog senest 1. Juli. Vi afholder samtaler løbende.
Bedste hilsner, YourLocal-holdet
This job comes with several perks and benefits
Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.