Produkionsleder med `hands on´ og Produktionsmedarbejder

Salary Competitive

STILLINGSOPSLAG - PRODUKTION

Nu er vi her igen.. Cocohagen vokser, og vi ønsker os en ny kollega til vores produktion :-)

Alene i løbet af maj måned producerede vi ca. 250.000 styk Cocohagen på vores lille fabrik på den gamle tankstation i Humlebæk. Af dem blev en stor del sendt til coffee shops i USA, Storbritannien og store dele af Europa, og mange andre blev leveret til danske virksomheder, som bruger Cocohagen til deres mødeforplejning. 


Vi søger nu en fast kollega, der vil være en del af holdet bag en vækstende, lille, personlig og gennemført aktuel virksomhed med alle de rigtige `insigths´:)


Holdet er som følger: To i produktionen, to på kontoret, to på lageret og to rengøringsfolk ..eller det vil sige, at det skal vi være. Vi vokser for hver måned, og nu mangler vi en ny kollega, der vil være en del af det lille fællesskab og have ansvar for produktionen og dertilhørende ansvarsområder.

Produktionen foregår ved, at vi hakker dadler og rører dem op med kakao og nødder for derefter at forme massen i en valsemaskine til det udseende, som Cocohagen har. Til sidst føres de igennem en horisontal pakkemaskine, der lukker folien. 

Nærliggende opgaver er blandt andet afvejning af råvarer til produktionen, kvalitetssikring af produktion og af færdigt produkt, samling og adskillelse af maskiner, let rengøring etc.

Produktionen er enkel og overskuelig. Fokus er på at sikre, at vores Cocohagen lever op til vores kunders høje forventninger, og at vi når at producere de antal, der er planlagt. Det foregår blandt andet ved korrekt indstilling og betjening af produktionsmaskinerne. Derudover er det i høj grad muligt at være med til at “forme” fremtiden for Cocohagen ved at være med til at udvikle produktionen, vores processer og vores produkter, hvis de kompetencer er til stede.

Det er en arbejdsfunktion, hvor man står op og er fysisk i gang hele tiden. Vi er i gang med at udvikle flere automatiske processer, men for nuværende er der manuelle arbejdsgange, hvor den samme bevægelse udføres mange gange.  


Vores kollega skal have et "klart hoved" og kunne strukturere arbejdsopgaver, planlægge sin tid og regne på størrelser og mængder. 

Der er grundig sidemandsoplæring og etapevis overdragelse af ansvar.

Løn efter kvalifikationer, som erfares ved ansøgningen, samtale og evt. prøvevagt.

Stillingen er fuldtid og overvejende i dagtimer på hverdage.


Dansk tale og skrift er et krav.

Ansøg her og vedlæg ansøgning og cv.


Vi glæder os meget til at høre fra dig😁🤙🏼

/Cocohagen

For more information or questions please contact us at job@cocohagen.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

Maternity / paternity leave
Maternity / paternity leave

Kids are the future, go spend time with them.

See all 10 benefits

Working at
COCOHAGEN

Cocohagen revolutionerer! ...fordi cravings for det, der smager godt, SAGTENS kan være foreneligt med et sundt liv. Det gør vi ved konstant og fokuseret at vælge kvalitet og bæredygtighed samtidig med at være verdens lækreste. Vi tager altid det bedre valg! Vi har modet til at gå forrest og en fuldstændig ukuelig upåvirkelighed fra andres normer. Det resulterer i: `Cocohagen´ - økologiske, plantebaserede kakaotrøfler ..og de er Verdens lækreste. #SMAGSELV Geografisk placeret i Humlebæk, hvor vi både udvikler, producerer og sender til hele verden🌱💚

Read more about COCOHAGEN

company gallery image