Chief Marketing Officer

Salary Competitive
Equity To be negotiated

Chief Marketing Officer (CMO) til hurtigvoksende Fintech

Er du blandt de absolut bedste til at skabe vækst, så bliv en del af NORD.investments fortsatte rejse og bliv en del af vores stærke iværksætterkultur.


Kan du vækste os til nye højder?

I NORD.investments er vores mission at gøre det nemt og tilgængeligt for alle at være investeret. En mission, vi lever og ånder for hver dag. Med afsæt i vores mission har vi de seneste år oplevet en massiv vækst i kunder og penge, vi forvalter. Vi har skabt et yderst konkurrencedygtigt set-up og fundet nøglen til vækst, og derfor tør vi godt sige, at vores ambitioner er store.

Vi mangler nu dig, der kan sætte den strategiske retning indenfor marketing sammen med teamet, som i dag består af en Performance Marketing Manager og en Content Lead. Dit overordnede mål bliver at vækste vores nuværende 7.000 kunder med deres 2 milliarder i investerede midler, til 15.000 kunder med 5 milliarder i investerede midler i 2023.


Bliv en del af vores lederteam og sæt agendaen

Du får ansvar, der til fulde matcher dine kompetencer, og du får alle muligheder for at påvirke vores forretning, som du er med til at drive den rigtige vej frem. Du får gode støtte, sparring og udviklingsmuligheder undervejs i et miljø, hvor fremtiden står åben.


Du bliver en vigtig del af vores kultur og vækstrejse, som vi alle i teamet står på mål for. Vil du være med til at løfte NORD.investments A/S til nye højder, så kan du glæde dig til:

  • At du får det fulde ansvar for vores vækst, vores brand og et betragteligt marketingbudget.

  • At du bliver en del af vores ledelsesteam og deltager på vores bestyrelsesmøder.

  • Daglig ledelse og videreudvikling af dit team.

  • En alsidig stilling og ansvar med mange forskellige opgaver, som bl.a. rummer partnerskaber og konverteringsoptimering. Opgaverne er mange, og du skal være skarp til at prioritere og få eksekveret.

  • At du få en væsentlig rolle i vores planer om internationalisering, som ligger et par år ude i fremtiden.

  • Det er en bonus, at du har (eller hurtigt får) interesse i investering.


I alt beskedenhed, så har vi skabt en fantastisk kultur

Og du kan se frem til:

  • En del af et team, der lever og ånder for missionen om, at alle skal have adgang til en ordentlig investeringsløsning. 100% af medarbejderne er kunder i NORD og 80% er medejere!

  • En unik chance for at arbejde i en scale-up virksomhed med store ambitioner.

  • Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsplads og mødetider.

  • En masse gode sjove dygtige kollegaer, hvor det sociale fællesskab er meget vigtigt.

  • Ærligt og transparent miljø med teamsamarbejde i fokus.

  • Byens bedste frokost og kontor i Copenhagen Fintech Lab, som er Københavns samlingspunkt for Fintech virksomheder.

  • En attraktiv lønpakke med pension og medejerskab/warrants.


Hvad kan vores nye dygtige digitale CMO?

Da du står i spidsen for vores vækst, forestiller vi os, at du som person er konkurrenceminded, nysgerrig og målrettet. Du er visionær og er solidt funderet i data, og lader disse guide dig i dine beslutninger. Du jonglerer hjemmevant med CAC, LTV og cohorte analyser.

Du forstår at arbejde proaktivt og selvstændigt, og er typen, der finder løsninger der er gennemtænkte, men meget gerne også modige og innovative.

Du besidder et kommercielt mindset og har erfaring fra en stilling indenfor vækst og digital marketing. Måske har du tidligere medvirket til at vækste en virksomhed markant. Vi tænker, at du er stærkt funderet i digitale kanaler og har en performancebaseret og struktureret tilgang.

Dit arbejde består af ledelse af dit drømmeteam og eksekvering af egne opgaver. Du og dit team er donkraften, som skal løfte Nord Investments vækst. Du vil stadig selv have fingrene på keyboardet, fordi det er vigtigt for dig, at du holder dig skarp og bibeholder dine praktiske færdigheder.

Vi er kort sagt på udkig efter DIG, som er en skarp og dygtig CMO med stærke digitale kompetencer, som kan være en del af vores voksende team på pt. 16 personer.  Et team, der alle deler lysten til at udfordre giganterne og sammen skaber de bedste løsninger, der gør det nemt og tilgængeligt for alle at investere.


Er det dig?

Hvis du tænker, at du kunne være NORD.investments nye CMO, så send dit CV eller LinkedIn profil hurtigst muligt til vores rekrutteringspartner Mille Frydensberg fra Brave Performance på job@braveperformance eller ring på 2648 9399. Vi holder løbende samtaler.


Om NORD.investments:

NORD.investments A/S er et Fintech selskab, der tilbyder digital og automatiseret investeringsrådgivning – også kaldet robotrådgivning. Med NORD.investments platform er det nemt og billigt for alle at være investeret intelligent, uden det besvær og stress, som der kan være, hvis man selv står for investeringerne.

NORD.investments blev stiftet som en reaktion på de høje omkostninger, som fx banker tager for at hjælpe deres kunder med at investere, og fordi vi mener, at alle bør have adgang til en fair og transparent investeringsløsning. I stedet for at have dyre rådgivere og et stort filialnetværk, har NORD.investments en simpel digital platform, som afvikles i samarbejde med partnerbanken Saxo Bank. Det meste klares automatisk, og derfor kan omkostningerne holdes på et minimum.

I 2021 leverede NORD.investments trecifrede vækstrater både målt på omsætning, antal kunder og penge under forvaltning. Væksten kommer blandt andet fra nogle kundesegmenter, som fylder mere end tidligere – fx kvindelige investorer og kunder, der ønsker en ansvarlig investering. Derudover er minimumsindskuddet blevet sænket til 10.000 kr., som har åbnet løsningen op for endnu flere danskere.

Virksomheden fik en solid kapital indsprøjtning i forbindelse med, at firmaet blev børsnoteret på Nasdaq First North i maj 2021. NORD.investments ejerkreds er bl.a. velrenommerede og succesfulde Fintech venture fonde og Business Angels.

For more information or questions please contact us at job@braveperformance.dk or phone number 2648 9399

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

See all 10 benefits

Working at
Norm Invest

Norm Invest blev stiftet, som en reaktion mod bankernes dyre og komplekse investeringsprodukter. Vi er en fintech virksomhed, der i samarbejde med Saxo Bank, tilbyder en nem og enkel investeringsløsning. Vi søger løbende talenter til vores team, så hold dig ikke tilbage med at tage kontakt til os, hvis du vil med på rejsen. Mød os på Norm invest.

Read more about Norm Invest

company gallery image