Executive Assistant til Rasmus Nørgaard

Salary Competitive

Vi søger en Executive Assistant til Rasmus Nørgaard

Hvis du brænder for agendaer som bæredygtighed, inklusion, byudvikling og hjemløshed, og er klar til at hjælpe en af Danmarks mest succesfulde entreprenører fra det byggede miljø med at skabe overblik, koordinere, kommunikere og bruge sin tid effektivt, så læs med her – vi har et fedt job der venter på dig!

Vi leder efter en Executive Assistant til Rasmus Nørgaard, som skal fungere som personlig assistent og arbejde på tværs af de initiativer og virksomheder som Rasmus er involveret i. Som EA, kan du se frem til en dynamisk hverdag med en blanding af daglige koordinations- og kommunikationsopgaver og mere langsigtet projektarbejde såsom organisering af events og forberedelse til konferencer.

 

Ansvarsområder

Vi forventer, at du er frisk på at give den gas og arbejde på tværs af en bred pallette af opgaver og ansvarsområder. Primære ansvarsområder inkluderer:

  • Håndtering af kalender og mødeplanlægning, hvorfor planlægning og overblik er vigtige egenskaber

  • Hjælp med at organisere og svare på emails, hvorfor skarpe (og venlige J) kommunikationsevner er vigtige

  • Planlægning af forretningsrejser

  • Hjælp til forberedelse til debatter og talerinvitationer

  • Ansvar for at arrangere events for de forskellige teams Rasmus arbejder med og generelt tæt samarbejde på tværs af de forskellige organisationer, så hverdagens kalender går op

  • Ad-hoc opgaver såsom hjælp til at købe en gave til en reception eller lignende

  • Ad-hoc opgaver på tværs af de projekter som Rasmus er involveret i

 

Profilen vi søger

Vi leder efter en person som er drønskarp til at kommunikere, nyder et job med mange forskelligartede opgaver, trives i et entreprenant miljø med samarbejde på tværs af flere forskellige virksomheder og organisationer – og brænder for de samme agendaer som vi gør.

 

Den ideelle kandidat:

  • Har afsluttet en bachelor eller kandidatuddannelse indenfor f.eks. kommunikation, business, innovation, HR eller lign. – tidligere erfaring værdsættes, men er ikke et krav

  • Mestrer kommunikation på både dansk og engelsk

  • Nyder at få ting til at gå op – Rasmus’ kalender kan være lidt af en omgang Tetris, så du skal synes det er fedt når det hele falder på plads

  • Er organiseret og lærer hurtigt, så du tidligt i rollen kan hjælpe Rasmus med at prioritere

    og svare på emails og henvendelser

  • Trives i et internationalt miljø med kollegaer på tværs af Europa

  • Bevarer det gode humør selv når der er travlt – for så er det sjovest for alle J

     

Lidt mere om Rasmus

Rasmus er uddannet økonom fra Københavns Universitet og University of Washington. Efter et par år hos McKinsey og Nordea stiftede han i 2005 NREP sammen med Mikkel Bülow- Lehnsby. NREP er i dag Nordens største ejendomsinvestor og administrerer omkring 100 milliarder danske kroner.

I 2020, trådte Rasmus tilbage fra sin fuldtidsrolle i NREP for at kunne bruge mere tid på to nye projekter: Home.Earth, som Rasmus stiftede i starten af 2021 sammen med et Europæisk hold af medstiftere og Nordhus, som Rasmus driver sammen med sin hustru.

 

Lidt mere om de virksomheder du kommer til at arbejde med

Home.Earth

Home.Earth er et nystiftet europæisk ejendomsselskab som arbejder for at udvikle storbyer på en mere bæredygtig og inkluderende måde. For at løse udfordringer som klimakrisen og den stigende ulighed i bybilledet, mener vi at der er behov for en ny måde at udvikle byer på hvor vi fordeler værdiskabelsen mere ligeligt mellem People, Planet & Profit. Rasmus leder Home.Earth og bruger ca. 80% af hans tid her.

 

NREP

NREP er nordens største ejendomsinvestor og udvikler med aktiver for omkring 100 milliarder kroner. NREP udvikler alt fra studieboliger til logistikcentrer og tager stor ære i at være med til at udvikle ejendomsbranchen i en mere ansvarlig retning. Dette er bl.a. manifesteret i NREPs nylige målsætning om at bygge klimaneutralt allerede i 2028. Rasmus er medstifter af NREP og sidder i dag i bestyrelsen. Rasmus bruger ca. 15% af sin tid på NREP, herunder Tunnelfabrikken som er et projekt NREP udvikler sammen med to partnere.

 

Nordhus

Nordhus er et nyt livs- og læringshus i København. Til daglig bor her 39 unge voksne – de er hjertet i Nordhus, hvor de i 6-18 måneder lever, lærer og arbejder sammen om at skabe kulturoplevelser indenfor mad, musik og iværksætteri og på den måde aktiverer huset til et udadvendt og inkluderende hus for Københavnerne. Den overordnede vision for Nordhus er at medvirke til en inkluderende og bæredygtig byudvikling og, at give unge mennesker en platform for at udvikle sig selv og deres talent som et meningsfuldt skridt på vejen til at klare sig selv. Byggeriet af Nordhus er netop startet – Rasmus bruger 5% af sin tid her.

 

Har vi fanget din interesse?

Hvis du synes at rollen lyder spændende, så hører vi meget gerne fra dig! Send dit CV samt en kort ansøgning, hvor du har mulighed for at fortælle lidt mere om din motivation for rollen.

Ansøg via the hub – vi evaluerer ansøgninger løbende og vil vende tilbage til ansøgere hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at sende os en email!

 

Praktisk

Dette er en fuldtidsrolle og dit primære arbejdssted bliver vores fede kontor i den nye del af Nordhavn lige ved siden af Tunnelfabrikken. Der er naturligvis god mulighed for at arbejde hjemmefra, og vi sætter generelt stor ære i at skabe en fleksibel arbejdsplads.

Lønnen er konkurrencedygtig og efter kvalifikationer.

For more information or questions please contact us at careers@home.earth

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Equity package
Equity package

Want to be a partner? Look no further.

See all 13 benefits

Working at
Home.Earth

Real estate and the urban environment have a profound impact on all of us We spend 90% of our lives inside buildings. And by 2050 almost 70% of us will live in cities. The built environment enables life, community and culture. But at the same time, it fosters loneliness and health issues. It counts for almost 40% of global CO2 emissions. It is the biggest living expense for most people. And nowhere is growing inequality more visible than in how we live. To overcome the challenges of population growth, climate change, growing inequality and social unrest, we need to move to a more conscious and responsible version of capitalism. A version that is market-based, but with equal priority for all stakeholders and with long-lasting impact. We are a European real estate company setting out to develop urban communities with inclusivity, liveability and sustainability at its core. We do not have all the answers yet, but we aspire to join forces with likeminded investors and partners – we are a team with the motivation, experience and ambition to be a pathfinder on this journey. We are Home.Earth

Read more about Home.Earth

company gallery image