Butikschef med et stort drive og godt overblik søges til ny børnetøjsbutik i Hillerød

Salary Competitive

Outletland åbner en ny børnetøjsbutik i Hillerød-centeret Gallerierne og søger i den forbindelse en butikschef. Har du et godt overblik, er ansvarsbevidst og elsker at have fart på? Så er du måske lige den vi søger. 

 

Om os 

Vi er et mindre hold yderst dedikerede unge mennesker, der går meget op i det vi laver. Vi har et rigtig godt samarbejde, og vi sparrer meget med hinanden omkring nye ideer og måder at effektivisere hele forretningen på – vi har fart på, og vi er kun lige begyndt. 

Vi har popup-butikken Outletland, Danmarks største Børnetøjsoutlet, der flytter rundt i hele Danmark med en ny lokation hver måned. Vi åbner nu vores første faste lokation i Hillerød. 

Vi sælger børnetøj, sko, legetøj og en masse tilbehør til børn i alderen 0-10 år. Vi sælger primært overskudsvarer fra danske brands, hvor kunderne kan købe dem med 50-80% rabat. 

Vi har et ønske og håb om at gøre Outletland til en oase for børnefamilien, hvor børnene kan lege, far kan sidde og slappe af i vores kaffeområde, mens mor shopper de ting familien mangler til hverdagen. 

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Du vil som butikschef have ansvaret for butikkens daglige drift, samt have ledelsesansvaret for butikkens ansatte. Du vil desuden skulle sørge for en kundeoplevelse som altid er udover det sædvanlige, og sørge for at sæsonvarerne altid står klar. 

Du vil være i tæt dialog med Outletlands daglige leder Line og legetøjsindkøber Alexander, så der altid er de rigtige varer, på de rigtige tidspunkter, placeret de rigtige steder i butikken. 

Du vil desuden være med helt fra start, med at opsætte butikken, så du kan blive oplært i kassesystemerne, varelageret og vores generelle grundværdier inden vi åbner.

 

Dine kvalifikationer

Kan du nikke genkendende til disse punkter, er du allerede et godt skridt på vej: 

  • Du har et godt overblik og kan jonglere mange bolde i luften på én gang 

  • Du er ansvarsbevidst og ikke bange for at tage en selvstændig beslutning 

  • Du elsker at have fart på og fungerer godt under pres 

  • Du er detaljeorienteret og elsker når tingene står snorlige

  • Du elsker at vejlede og betjene kunder 

  • Du kan gå forrest og være en god rollemodel for de ansatte 

  • Du er ærlig og loyal 

  • Du er mødestabil og villig til at tage en for holdet

  • Du er god til at uddelegere opgaver og sørge for at følge op på dem

 Vi ser gerne at du har ledelseserfaring, men er du ambitiøs, selvstændig og kompetent kan du hurtigt bliver lært op og stå i spidsen for den første af mange butikker. 

 Derudover er det en fordel at du har kendskab til de sociale medier Facebook og Instagram.  


Der er opstart i løbet af august/september - det tilpasses sammen med dig.


Hvis du mener du er den rigtige kandidat til jobbet, så send os dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor vi skal vælge netop dig. 

For more information or questions please contact us at lk@outletland.dk or phone number 61665833

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Working at
Outletland

DK's største børnetøjs pop up outlet! Outletland flytter fra by til by hver måned, og fylder flere tusinde m2 med børnetøj i alle prisklasser fra kendte mærker. Du sparer minimum 50% på alt. Vi er igang med at bygge vores første faste butik. Outletland køber overskudsvarer direkte fra danske producenter, og sikrer at varerne får liv et andet sted, samtidig med at forbrugeren sparer en masse penge.

Read more about Outletland

Similar jobs

Manager - Farmers markets
Nærgård - Regenerative farm in ny hammersholt Ny Hammersholt Full-timePart-time
Retail & events manager
Nærgård - Regenerative farm in ny hammersholt Ny Hammersholt Full-timePart-time
Alsidig Kontor Assistent
MadEye Digital Copenhagen Full-timeStudent
Researcher, Online Studies
Neurons Inc Copenhagen Full-time
Lager-ansvarlig til hurtig-voksende og international e-commerce
Watery ApS Horsens Full-time