I Mover vil vi kendes for at levere branchens bedste service – til vores kunder, vores chauffører og vores kolleger. Derfor har vi brug for en Operations Assistant, som, udover at bidrage til den gode stemning og stærke holdånd, også kan tage ansvar for onboarding, kvalitetssikring, administration og support i hverdagen. Fornemmer du et godt match – så læs videre.
I Mover arbejder vi mod et fælles mål om at hæve barren for transportindustrien ved at reducere spild og sikre excellente kunde- og leverandøroplevelser, og her kommer du til at spille en nøglerolle. Du skal være drevet af at hjælpe andre, og du ved, at selv små forskelle kan gøre et stort indtryk, så du møder andre med indlevelse og energi.
Om stillingen
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med fokus på personlig udvikling og en karriere i en virksomhed i kraftig vækst. Som Operations Assistant skal du kommunikere med både private- og erhvervskunder samt vores eksterne samarbejdspartnere og kunne håndtere hektiske situationer med en ophøjet ro og rummelighed.
Dine primære opgaver:
Proaktivt sikre høj kvalitet og excellente oplevelser for kunder, transportører og samarbejdspartnere.
Overvåge transporter og sikre, at alt gennemføres som planlagt.
Matche leverandører med kundernes forventninger og stå for kvalitetssikring i hverdagen.
Koordinere opgaver gennem daglig kontakt med kunder i alle størrelser.
Besvare henvendelser og balancere oplevelser fra flere vinkler.
Finde ind til kernen af problemer og løse dem på stedet.
Medvirke til at optimere arbejdsgange og systemer, så vi hele tiden er på forkant.
Hos os er du i trygge hænder. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og dygtiggør dig i kommunikation og support, så du hurtigt bliver i stand til at levere service af højeste kvalitet. Tempoet er højt i Mover, så på travle dage vil du opleve, at du agerer ”flyveleder” med styr på alt mellem himmel og jord.
Faglige kompetencer og personlige egenskaber
Din uddannelses- eller erfaringsmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal være nysgerrig og motiveret for at løse nye problemer hver dag og sætte en ære i at levere en sublim service til alle.
Vi forventer ikke, at du er multikunstner, men det ville være en styrke, hvis du også kan sætte et hak ved følgende punkter:
Du lærer nemt og er videbegærlig
Du kommunikerer klart og tydeligt på professionelt engelsk og dansk (tale og skrift)
Du tænker i service og er god til at samarbejde
Du interesserer dig for teknologi og arbejder intuitivt i nye systemer
Du har solid erfaring med MS Office pakken
Du arbejder struktureret og analytisk
Du er en god kollega, som altid står klar med en hjælpende hånd og et opmuntrende smil.
Da vi værner om vores kultur vil dine kolleger forhåbentligt sige om dig, at du er ansvarsfuld, hjælpsom og en god lytter, der bidrager til et godt sammenhold og et stærkt fællesskab med dit smittende gode humør.
En hverdag med Mover
Du kan forvente at blive en del af et socialt og fagligt fællesskab i en tech- og transportvirksomhed, der vokser med raketfart. Vi er nu på vej til flere nye markeder i Europa, og du får base på vores hovedkontor i København K sammen med omkring 50 andre ildsjæle. Dine nye kolleger kommer fra forskellige baggrunde – fælles for dem alle er dog, at de arbejder for Mover, fordi de er talentfulde og inspirerende. I Mover er vi alle en del af succesen, vi har det sjovt, og vi vokser – sammen!
Vi håber, at vi har fanget din opmærksomhed, og vi glæder os til at høre fra dig!
Om Mover
Mover er en dansk teknologi- og transportvirksomhed, der løser transportopgaver for private og erhvervskunder. Med en unik kombination af fleksible logistikløsninger og den nyeste teknologi kan vi øge effektiviteten, skærpe kundeoplevelsen og begrænse transportens miljøbelastning. Sådan imødekommer vi de stigende krav til hurtige, billige og ekstraordinære transportoplevelser. Til glæde for både virksomheder, forbrugere og miljøet.
This job comes with several perks and benefits
Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.