Frontender/product manager med stærk æstetisk sans

Salary Competitive

Zetlands prisvindende CMS og frontends er håndbygget af eget in-house udviklingshold. Vi er lykkedes med at skabe en brugeroplevelse omkring journalistik, som mange – især yngre – danskere elsker. Til det hold, der hver dag arbejder på at udvikle fremtidens distribution af journalistik, leder vi nu efter en ny profil, som deler sin tid mellem udvikling og produktledelse.


ZETLAND SØGER EN frontender med produktlederambitioner til videreudvikling af Danmarks lækreste udgivelsesplatform, der gør digital journalistik menneskelig.

Zetland har opnået en unik position i dansk journalistik og får i stigende grad opmærksomhed uden for landets grænser. På et fortættet mediemarked har vi bygget en bæredygtig forretning baseret på brugerbetaling og intet andet. Ikke nok med det; Zetlands medlemmer har en lav gennemsnitsalder og er fordelt over hele Danmark. Vi arbejder meget hårdt på at gøre os selv uundværlige for dem ved hele tiden at forbedre vores brugeroplevelse og tilpasse vores journalistiske formater.

Det vil blive din opgave at videreudvikle Zetlands teknologiske roadmap understøttet af afdækkede brugerbehov og at bryde det ned i user stories og releases. Og du vil i samarbejde med resten af teamet omsætte det til lækre design og smuk kode. Du skal sørge for, at læse-, lytte- og opdagelsesoplevelsen på Zetland er i verdensklasse, uanset hvilket device den tilgås fra, og du skal synes, at UX er noget nær det vigtigste i verden.

Men i virkeligheden er det allervigtigste måske, at du også synes, at journalistik er vigtigt. Du skal have holdninger (gerne kritiske) til, hvordan medier tænker, og journalister arbejder. Hvis du interesserer dig for samfundet, leverer vi til gengæld den sjoveste og mest meningsfulde arbejdsplads, du kan forestille dig. Flad struktur, fællessang hver morgen, høj vækst, internationalt udsyn og fuld fart frem mod at give nysgerrige mennesker det overblik, de drømmer om, i en verden fuld af støj.


Har du spørgsmål? Så kommer svarene på dem måske her:

Hvad for en baggrund forestiller I jer, at jeg har?

Vi forestiller os, at du enten er uddannet programmør, designer eller analytiker og brænder for at styre retningen på det produkt, du arbejder på. Måske er du programmør med produktlederdrømme, måske er du product owner/manager, men vil gerne have fingrene i koden igen, og måske er du noget helt tredje. Erfaring med produktejerskab er en fordel, men kan du kende dig selv i de fleste af de her pinde, så kan vi snakke om resten:

  • Iværksætterlysten Du motiveres af at skabe humlebier, der flyver. Du identificerer kommercielle muligheder og taler med kunder om deres ønsker og behov. Og så inspirerer du alle omkring dig til at tro på din idé. Du ved, at når du lykkes, så lykkes Zetland.

  • Nørdet omkring digital produktudvikling Du interesserer dig for processer og effektive strategier til at opnå målene bedst og hurtigst.

  • Æstetiker Du vil levere oplevelser, som er lækre og lette at elske. Du elsker, når detaljerne spiller, men endnu mere, når koden shippes.

  • Virkelighedstjekker dine mavefornemmelser Du ser alt fra et brugerperspektiv, du lytter, eksperimenterer og analyserer for at lære og iterere. Du finder inspiration i menneskers faktiske handlinger og behov. Du snacker SQL og visualiseringer.

  • Proaktiv og inspirerende Du kommunikerer og skaber opbakning til dine idéer, og du kan lide at veksle mellem strategi og kode.

  • Erfaren Du har prøvet at mærke suset fra at bygge lækre digitale produkter, som har gjort noget godt for nogen. Har du også erfaring med abonnementsforretning, er det smart.

  • Kommunikator Du inspirerer dit team, dine kolleger, din ledelse og bestyrelsen og dine brugere.

Vi skriver typisk i Ruby on Rails, React og React Native, så erfaring med de frameworks og/eller native iOS/Android-udvikling er en fordel.


Hvordan bliver min hverdag?

Du arbejder i vores udviklingsteam tæt sammen med digital chef, designer, medlemssupporter og udviklerkolleger og sidder i samme rum som nogle af Danmarks bedste journalister. Vi arbejder efter agile metoder og går op i at release tidligt – og så er vi ikke bange for at outsource de ‘kedelige’ opgaver. Ud over at kode kommer du givetvis til at lave user stories, skitseworkshops, dataanalyse og brugerundersøgelser. Og så kommer du til at have det aldeles sjovt med os andre; både til hverdag og ikke mindst når vi fejrer vores succeser.


Altså, skal jeg programmere, eller skal jeg arbejde med produktudvikling?

Begge dele. Vi forventer, at du både har lyst til at sætte retningen og hjælpe med til at bevæge koden fremad, men det er ikke sådan, at du skal varetage to fuldtidsjobs.


Hvad er Zetland for en virksomhed, og hvor høj er lønnen?

Vi kæmper for at give danskere perspektiv og mening i en kaotisk verden. Vi nærmer os 15.000 medlemmer, og næste mål er at blive et uundværligt medie for mindst dobbelt så mange. Vi har et radiostudie, en lækker frokostordning og to kaffemaskiner, der er på Slack. Der er international opmærksomhed om vores projekt, og vi vokser hver dag. Du kan læse mere om de journalistiske principper, der driver vores produkt, her. Der er knap 30 medarbejdere på Zetland, heraf fire, som arbejder med at udvikle platformen. Du vil arbejde tæt sammen med undertegnede digitale chef, og det bliver også hyggeligt. Du ville nok tjene mere ved at arbejde med reklame på et glat bureau i Indre By, men vi er fair og ved, hvad en god produktorienteret frontender er værd. Vi sætter pris på medarbejdere, der også bliver inspireret uden for arbejdspladsen, så vi hjælper med at sørge for, at det er muligt at holde fri.


Hvordan med stemningen og kollegerne?

Godt, du spørger. Du bliver en del af et megaspændende forsøg på at smelte redaktion, digital platform og læsere sammen, så du kommer tæt på indholdet (og derfor er dette opslag også på dansk). Her er enormt rart at være. Hvis du går op i demokratiet og drømmer om at bidrage til en bedre fremtid og interesserer dig for, at teknologi bliver til gavn snarere end til skade for den næste generation og ... alt sådan noget, så er det samtidig meningsfuldt. Det er en ret fin kombination.


Det lyder virkelig som noget for mig. Hvad nu?

Send et CV og en ansøgning i dag. Giv gerne dit bud på, hvor Zetlands digitale styrker ligger i dag – og ét område, hvor vi kunne være bedre. Du må også meget gerne fortælle om andre platforme, vi kunne lære noget af, og hvorfor. Ansøgningsfristen er 15. februar 2020, men vi holder løbende samtaler og opdaterer her, når stillingen bliver besat.


NB! This role requires that you read and speak Danish. While English resumes are all fine, applications written in any other language than Danish will not be considered.

For more information or questions please contact us at tav@zetland.dk or phone number +4551909850

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Pension plan
Pension plan

We take care of you, even when you are old and wrinkly.

See all 10 benefits

Working at
Zetland ApS

Zetland is a young Danish media company dedicated to digital journalism as a force of good.   Zetland.dk is a subscription-based online service, delivering daily publications of high quality feature journalism, written by a team of gifted journalists, publishing on a custom-built platform that integrates our members in the editorial process in every way imaginable.

Read more about Zetland ApS

company gallery image